Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

En schweizisk undersøgelse fra 2001 170 , se afsnit 6.3, når frem til en merudgift svarende til ca.
4.200 kr. pr. år pr. inaktiv person. Beløbet indeholder omkostninger i sundhedssektoren, private
medicinomkostninger og et forsigtigt anslået velfærdstab. To tredjedele af beløbet relaterer sig til
behandlingsomkostninger. Idet man antager, at den danske definition for en aktiv person (en halv
times motion pr. dag) kan anvendes, kan besparelsen på 4.200 kr. pr. år. omregnes til 23 kr. pr.
time, man er aktiv.
Den norske TØI-analyse fra 2002 171 , se afsnit 6.2, angiver tilsvarende en årlig besparelse på 7.300
NKr. pr. person, der bliver fysisk aktiv. I beregninger indgår nedsat risiko og
behandlingsomkostninger for kræft, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og muskel- og
skeletsygdomme. Omregnet direkte til danske kroner (kursen var tæt på 100 i 2001), svarer tallet til
40 kr. pr. time, man er fysisk aktiv.
Andre endnu ikke-publicerede engelske beregninger på nedsat dødelighed for folk, der cykler til
arbejde, konkluderer (under anvendelse af data for værdien af et statistisk liv, der omregnes til, at et
leveår er 330.000 kr. værd) en gevinst på ca. 5.500 kr. pr. cyklist pr. år eller 30 kr. pr. time. I tallet
indgår alene værdien af et statistisk liv, se herom i indledningen til kapitel 6. Der er ikke indregnet
sparede sygdomsomkostninger, og der er alene regnet med nedsat dødelighed i aldersgruppen 20-60
år.
I en finsk manual for beregning af samfundsøkonomiske effekter anvendes tallet 1.200 Euro pr.
aktiv person pr. år. Tallet er hentet fra TØI-analysen og kan omregnes til 49 kr. pr. time, man er
fysisk aktiv.
Tallene er hver for sig ganske usikre, men ligger trods det rimeligt tæt på hinanden. Forsigtigt
vælges til beregningerne en gevinst på 35 kr. pr. aktiv time, som reduceres med en faktor 0,5 for at
tage højde for, at nogle er motionsaktive i forvejen, og derfor ikke får den fulde gevinst af mere
motion. Her er igen tale om et forsigtigt valg, der stiller cykelsatsningen samfundsøkonomisk
forholdsvisugunstigt, idet det omvendt gælder, at de, der ellers slet ikke har været fysisk aktive, får
forholdsvis mere ud af at begynde at motionere blot 10 minutter dagligt.
Som nævnt i afsnit 7.12 om tidsomkostninger er de valgte værdier for gang og cykling i den lavere
ende af spektret, hvilket betyder, at de beregnede gang- og cykeltider for nogle vil være for store.
Det er dog i praksis er således, at den positive motionseffekt af gang og cykling er desto større,
desto hurtigere der gås eller cykles over den samme strækning, så denne skævhed vil ikke i praksis
give et for stort bidrag til den beregnede sundhedsmæssige effekt.
I TØI's tal udgør de egentlige behandlings- og medicinomkostninger 40% af de samlede
sygdomsomkostninger. Der vil være et stort islæt af offentlige udgifter i disse 40%, både til
hospitalsvæsen og til medicintilskud. I de schweiziske tal er andelen af behandlings- og
medicinomkostninger væsentligt højere, nemlig 66%. Den samfundsøkonomiske beregning vil
stilles gunstigere, desto større den offentlige andel af sundhedsomkostningerne er. Som et forsigtigt
bud vælges 40%.
Til sammenligning med ovennævnte tal er i figur 7.8. angivet skøn over danske omkostninger ved
en række af de motionsafhængige sygdomsgrupper, samt andelen heraf som kunne undgås, hvis alle
var motionsaktive. Tallene skal tages med forbehold, da der findes meget forskellige
opgørelsesmetoder. F.eks. angiver Diabetesforeningen antallet af patienter med diabetes 2 til
110.000 172 , mens Sundhedsstyrelsens indlæggelsestal siger 42.000 . Til sammenligning angiver de
- 82 -