Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 7. Samfundsøkonomisk analyse af satsning på øget cykling<br />
Som tidligere nævnt kan man opfylde <strong>sundhed</strong>smyndighedernes anbefaling af mindst en halv times<br />
<strong>motion</strong> pr. dag ved at cykle til arbejde eller andre gøremål. Dermed kan man kombinere dækning af<br />
sit transportbehov med forbedring af sin <strong>sundhed</strong>. Som det <strong>og</strong>så er fremgået, ville samfundet spare<br />
store beløb til sygdomsbehandling, hvis flere cyklede.<br />
Vi vil i dette kapitel sætte tal på, hvad omkostningerne <strong>og</strong> konsekvenserne ville være ved en<br />
storstilet satsning på at få flere til at cykle, idet vi vil bestræbe os på at følge Trafikministeriets<br />
manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet.<br />
7.1 Potentialer for mere cykling<br />
I dag er tilbøjeligheden til at cykle stærkt dalende med bystørrelsen, se figur 7.1. Dette skyldes flere<br />
forhold. I en lille by er der færre mål indenfor en overskuelig afstand, <strong>og</strong> det er i n<strong>og</strong>en grad<br />
farligere <strong>og</strong> mere ubekvemt at cykle på landet <strong>og</strong> i små byer – pga. mangel på cykelstier,<br />
gadebelysning, læ, snerydning, bilernes relativt høje fart m.v. Men det skyldes <strong>og</strong>så vane, idet der er<br />
tradition for i meget høj grad at bruge bil på landet, selv til korte ture.<br />
Område <strong>Cykling</strong> i km/person/dag<br />
København <strong>og</strong> Frederiksberg 2,5<br />
Kbh's forstæder 1,4<br />
byer over 100.000 1,8<br />
byer med 10-100.000 1,3<br />
byer med 2-10.000 0,9<br />
mindre byer <strong>og</strong> land 0,6<br />
- 70 -<br />
Figur 7.1: <strong>Cykling</strong> set i forhold<br />
til bystørrelse. Tallene dækker<br />
10-84 årige. Kilde:<br />
Transportvaneundersøgelsen<br />
(TU) 1999, Vejdirektoratet.<br />
Det er ikke kun omkring hovedstaden, at der cykles meget. Som det fremgår af figur 7.2 er der <strong>og</strong>så<br />
byer i helt andre dele af landet, der kommer tæt på hovedstadsniveauet.<br />
Kommune <strong>Cykling</strong> i km/person/dag<br />
Frederiksberg 2,5<br />
København 2,4<br />
Odense 2,1<br />
Holstebro 2,1<br />
Rønne 2,1<br />
Gladsaxe 2,1<br />
Figur 7.2 Mest cyklende<br />
kommuner i Danmark. Tallene<br />
dækker 10-84 årige. Kilde:<br />
Transportvaneundersøgelsen,<br />
1998-2001, Vejdirektoratet.<br />
Vi vil i et regneeksempel tage udgangspunkt i, at det er vanskeligere at få folk på landet <strong>og</strong> i små<br />
byer til at cykle, <strong>og</strong> som et realistisk mål for en landsdækkende cykelsatsning sætte, at man kunne<br />
få ændret befolkningens vaner i byer med mindst 5.000 indbyggere, så de kørte samme antal km på<br />
cykel som i Københavns <strong>og</strong> Frederiksberg kommuner, dvs. 2,5 km/person/dag. I resten af landet<br />
cykles i gennemsnit ca. 1,1 km/person/dag 161 . Ser man bort fra byer under 5.000 indbyggere <strong>og</strong><br />
landdistrikter, antager vi, at der cykles 1,4 km/person/dag.