Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

More documents

Recommendations

Info

eduktion af sygdomme relateret til fysisk inaktivitet og overvægt indgår som en del af motivationen for satsning på øget cykling, men har ikke så fremtrædende en plads som i den norske stategi. 9.6 Storbritannien Department for Transport (DfT) udgav i 1996 en National Cycle Strategy , som har en målsætning om at firdoble andelen af cykling inden 2012, til 8% af alle ture – svarende til det niveau, som allerede er nået i Sverige. Man lavede bl.a. en vejledning til virksomheder om, hvordan de kunne motivere medarbejderne til at cykle til arbejde. Det blev bl.a. begrundet med, at cykling vil gøre medarbejderne sundere, i bedre form, reducere antal sygedage og forbedre koncentrationsevnen. I 2000 blev planen afløst af ”10 Years Transport Plan”, som har en 3-dobling af cyklingen inden 2010 som mål, i forhold til 2000. Myndighederne skal lave Local Transport Plans og årlige statusrapporter. De lokale myndigheder anslår, at de i den første 5 års periode, i alt vil anlægge 5.500 km nye cykelstier. I 2002 blev nedsat et National Cycling Strategy Board, som skal koordinere og overvåge implementeringen med et netværk af lokale rådgivere, som skal støtte lokale myndigheder. Samtidig blev oprettet en central fond med 2 mio.£ til støtte for lokale projekter. Men rapporten for 2002 viste, at nedgangen i cykling ikke var blevet vendt. Underhusets sundhedsudvalg afgav en rapport i 2004 om overvægt, se også afsnit 1.6. Her henvises til, at i de skandinaviske lande og Holland, hvor der cykles langt mere end i UK, og hvor man i det hele taget har en mere aktiv livsstil, er stigningen i overvægt også meget langsommere end i UK. Samtidig har den forøgede cykling i disse lande ført til færre cykelulykker, idet bilerne er mere opmærksomme, jo flere cykler der er på vejene. Udvalget førte en lang række vidner, hvoraf flere pegede på fremme af cykling. Udvalget har besøgt Odense for at bese det nationale cykelby-projekt og fremhæver flere ideer herfra, som de ønsker overvejet i UK. Udvalget har forud for rapporten afholdt høringer med en lang række parter. Bl.a. har Sustrans – en organisation, der arbejder på at fremme cykelruter i UK, se afsnit 1.6 – den britiske Hjerteforening og Den Internationale Taskforce mod Overvægt argumenteret for, at der skulle laves ”health impact assesments” på alle trafikprojekter – i lighed med, at der laves ”Environmental Impact Assessments” (på dansk: VVM) på store anlægsprojekter i henhold til EU-regler. Hermed skulle man bl.a. opnå, at butikscentre ikke placeres, så de kun kan nås med bil, og at der bygges flere cykelstier 183 . ”Hvis regeringen ville nå sit mål om tredobling af cyklingen i perioden 2000-2010 (og der er meget få tegn på, at den vil), ville dette bidrage med mere i kampen mod overvægt end nogen andre individuelle tiltag, som vi anbefaler i denne rapport. Derfor så vi gerne, at Department of Health gav et strategisk input til transportpolitikken, og vi tror det ville være en vigtig symbolsk gestus i bevægelsen fra en sygdoms- til en sundheds-institution, hvis Department of Health bevilgede støtte til Department of Transport’s bæredygtig-transport-by pilotprojekter” Citat fra House of Commons, Health Committee: Obesity, Third Report of Session 2003-04 (vores oversættelse) Department of Health har støttet et projekt kaldet Health on Wheels, som skal fremme folkesundheden via cykling. Personer, der lider af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt, konstante smerter m.v., tilbydes 6 ugers individuel cykeltræning, både for begyndere og folk der vil genoptage cykling efter mange års pause. Også organisationen Life Cycle UK har - 96 -
instruktører i cykling. Der er således på flere måder fokus på sammenhængen mellem cykling og sundhed. I Cornwall arrangeres som led i programmet ”Pedal back the Years” lette cykelture for ældre, lettere handikappede, gravide, overvægtige, folk med depressioner samt socialt udstødte 184 . 9.7 USA og Canada USA har et gammelt mål om, at aktiv transport - gang og cykling - skal øges, så de tilsammen udgør 15,8% af turantallet mod i dag 10% (9% gang, 1% cykling) 185 . Men der er ikke nogen fremdrift i at søge at få realiseret målet. Canada har heller ikke nogen særligt aktiv cykelpolitik, men har forpligtet sig til at fremme aktive transportformer – som led i sin Sustainable Development Strategy 2004-2006 186 . Kun 1,2% af alle ture foretages i dag på cykel. Delstaten Victoria BC har flest cyklende – her er det 4,8% af turene. Men når folk bliver spurgt, er de fleste meget positive over for øget cykling. En miljøgruppe, GoForGreen, arbejder for øget cykling og gang, bl.a. med henvisning til muligheden for øget motion og forbedret folkesundhed. De har foretaget en opinionsundersøgelse i 1998. 66% sagde de gerne ville cykle mere, hvis forholdene, herunder sikkerheden, var til det. 82% støttede offentlige investeringer i flere cykelstier. - 97 -
Page 1 and 2:
Cykling, motion, miljø og sundhed
Page 3 and 4:
6.5 Finland 65 6.6 USA, Australien
Page 5 and 6:
Indledning Formålet med denne rapp
Page 7 and 8:
Det kan være svært at indplacere
Page 9 and 10:
Analyser af sundhedsmæssige effekt
Page 11 and 12:
Conclusions and Recommendations Mor
Page 13 and 14:
Research shows that the risk of acc
Page 15 and 16:
The results are robust towards chan
Page 17 and 18:
mere motion, før det hjælper, hvi
Page 19 and 20:
Figur 1.2 - 19 - Figur 1.2. Forekom
Page 21 and 22:
har vi valgt at regne med den brede
Page 23 and 24:
anses for mest realistisk og er let
Page 25 and 26:
selv mere for at nå op på det nø
Page 27 and 28:
lidt fysisk aktive, at drenges fysi
Page 29 and 30:
2. Cykling og luftforurening 2.1 Lu
Page 31 and 32:
Spørgsmålet er derfor ikke kun, o
Page 33 and 34:
3. Cykling og ulykker 3.1 Mange cyk
Page 35 and 36:
- 35 - Figur 3.4. Cykeltrafik og cy
Page 37 and 38:
- 37 - Figur 3.9. København 1990-2
Page 39 and 40:
Spørgsmålet om den dalende cykelt
Page 41 and 42:
Indretningen af trafiksystemet hand
Page 43 and 44:
4.3 Separate stisystemer kan ikke s
Page 45 and 46: 5. Brug af cykel - og årsager til
Page 47 and 48: Figur 5.4. Cykling som funktion af
Page 49 and 50: Figur 5.7. Årsager til valg af tra
Page 51 and 52: - 51 - Figur 5.11. Deltagere i proj
Page 53 and 54: givetvis også en negativ symbolvæ
Page 55 and 56: 5.6 Gode eksempler på indsatser re
Page 57 and 58: • kampagne- og informationsvirkso
Page 59 and 60: imod at udføre sammenligningerne p
Page 61 and 62: andre studier, som har anvendt 5-6%
Page 63 and 64: TØI anvendte i deres pointberegnin
Page 65 and 66: En undersøgelse anslår, at hvis 1
Page 67 and 68: Denne mangel på helhedssyn kan væ
Page 69 and 70: Norge 1 Schweiz 2 , direkte omk. Sc
Page 71 and 72: Der bor godt 3,3 millioner i egentl
Page 73 and 74: Betragtet under ét står gang i ø
Page 75 and 76: esværligt og tager længere tid. S
Page 77 and 78: 7.9 Projektets investering Til proj
Page 79 and 80: Der er ikke i nøgletalskataloget a
Page 81 and 82: og på den anden side at lægge de
Page 83 and 84: norske myndigheder at have 80.000 p
Page 85 and 86: Projektomkostninger og - gevinster
Page 87 and 88: 7.19 Følsomhedsanalyse Bilag 1, af
Page 89 and 90: udpege nogle faktorer, der har gjor
Page 91 and 92: 9. Målsætninger for aktiv transpo
Page 93 and 94: Rapporten peger bl.a. på følgende
Page 95: Regeringen har i 2004 igangsat kamp
Page 99 and 100: højere skattebetalingsevne i en l
Page 101 and 102: Noter: 1 Haapanen-Niemi et al: The
Page 103 and 104: 54 H. Wahrlich: Fahren Sie nicht me
Page 105 and 106: social- og sundhedshjælpere, iflg.
Page 107: 166 Nøgletalskatalog - til brug fo
show all

Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?