Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

Denne mangel på helhedssyn kan være en medvirkende årsag til, at man i regeringens
klimastrategi 159 går ud fra, at reduktion af bilkørsel er en for dyr måde at begrænse CO2-udslip på i
forhold til f.eks. kvotekøb i udlandet. Regeringen ønsker som udgangspunkt ikke at støtte tiltag til
CO2-reduktion, som er dyrere end 120 kr/t - den pris, som man antager, at man i fremtiden vil
kunne købe CO2-kvoter til i udlandet. Da ingen tiltag til reduktion af bilkørsel ser ud til at kunne
gennemføres under denne pris, indgår ingen sådanne tiltag i regeringens klimastrategi. Det nævnes
dog i klimastrategien, at der kan være afledte positive effekter, som kan berettige, at man investerer
i tiltag, som umiddelbart er dyrere – men sundhed og motion nævnes ikke. Vi har endnu heller ikke
set eksempler på, at regeringen vil inddrage transportområdet ud fra en sådan betragtning om
afledte positive effekter.
Odense kommune har evalueret projektet Odense - Danmarks Nationale Cykelby, hvor de har
inddraget beregninger af opnåede besparelser på sygedage m.v. som følge af øget cykling 160 .
Rapporten konkluderer, at projektet, som løb over 4 år, 1999-2002, relativt set medførte en 20%
stigning i antallet af ture på cykel, i forhold til hvad den ville have været, hvis udviklingen havde
været som i en kontrolgruppe bestående af 8 jyske byer, herunder Århus og Aalborg. Stigningen
svarer til, at samtlige indbyggere mellem 16 og 79 år i gennemsnit motionerer 2 minutter mere pr.
dag. Forfatterne anfører, at dette ser ud til at have haft en positiv indvirkning på folkesundheden.
Man har sammenlignet sygelighed og dødelighed i Odense i perioden 1999-2002 med 1996-97, idet
man har anvendt en kontrolgruppe bestående af 8 jyske byer, herunder Århus og Aalborg. Man har
således sammenlignet, hvad sygelighed og dødelighed faktisk var i 1999-2002, med hvad man ud
fra udviklingen i kontrolgruppen måtte forvente, at det ville være. Det påvises, at antallet af leveår
er 533/år større end forventet, svarende til, at kommunens indbyggere i gennemsnit levede 2½
måned længere. Tallet dækker dog over, at kvindernes levetid ikke er øget, mens mændenes er øget
med 5 måneder. Forfatterne anfører, at der må tages store forbehold, da der f.eks. ikke er taget højde
for flyttemønstret i befolkningen.
Rapporten konkluderer, at den opnåede øgede cykling ser ud til at vare ved udover projektperioden,
idet omfanget af cykling var ligeså højt i 2003 som i projektperioden 1999-2002.
Det påvises endvidere, at indbyggerne i gennemsnit modtog sygedagpenge i ½ dag mindre pr. år
end forventet – ud fra udviklingen i kontrolbyerne - i perioden 1999-2002, svarende til en
besparelse på godt 6% i sygedagpenge. Der var faktisk flere personer, der blev syge, men
sygeperioderne var kortere. Udgifterne til sygesikring var 1% højere end forventet. Dette forklares
med, at det er de længerevarende sygdomme, som er gået ned – sygedagpenge udbetales først efter
14 dages sygdom, mens arbejdsgiveren betaler den første sygeperiode – mens kortvarige
sygdomme, f.eks. forkølelse, er øget lidt. Rapporten forklarer dette med, at forkølelse m.v. kan øges
svagt ved cykling.
Rapporten konkluderer, at Odense-forsøget har medført nettobesparelser på 33 mio. kr. over 4 år –
beregnet som besparelser i sygedagpenge minus øgede udgifter til sygesikring. Dette sættes i
forhold til, at de samlede udgifter til forsøget har været 20 mio. kr. En evt. øget middellevetid er
således ikke medregnet i den anførte besparelse.
Fortolkningen af resultaterne kompliceres af, at den relative stigning i antallet af cykelture ikke er
udtryk for en absolut stigning. Den skal derimod ses i relation til, at cyklingen generelt på landsplan
er gået ned i perioden, hvilket også er sket i de 8 jyske kontrolbyer. Desuden havde man forventet
- 67 -