Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

- 37 -
Figur 3.9. København 1990-2000. En generelt set
stigende cykeltrafik sammen med et fald i antallet af
alvorligt skadede cyklister 65 .
Man kan altså konkludere, at der er al mulig grund til at forbedre cyklisternes sikkerhed, men at der
også er mange eksempler på, at noget sådant er lykkedes. Og at det er muligt på én gang at få flere
til at cykle og gøre det så meget sikrere for den enkelte cyklist, at det samlede ulykkestal falder.
Som det fremgår af kapitel 1, er sundhed og velvære en begrundelse for mange til at cykle. Der er
gjort en række bestræbelser på at beregne sundhedseffekten fra cykeltrafikken, således som det også
gøres andetsteds i denne rapport. Alt peger i retning af, at den negative helseeffekt, som
cykelulykkerne repræsenterer, er ganske lille sammenlignet med den positive effekt, der følger af at
man får daglig motion ved at cykle 66,67,68 .
3.5 Børns trafiksikkerhed
Trafikulykker er den hyppigste dødsårsag for børn og unge på 15 år og derunder 69 .
Generelt er ulykkestallet for børn og unge dalende, således som det også er tilfældet for resten af
befolkningen. En del af ændringen kan tilskrives, at alderssammensætningen har ændret sig, mens
resten skyldes sikrere forhold på veje og stier og brug af passivt sikkerhedsudstyr (sikkerhedsseler
og cykelhjelme).
Figur 3.10. Udviklingen i antal
dræbte og tilskadekomne 6-16
årige 1985-2000 70 .