Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

Der bor godt 3,3 millioner i egentlige byer på 5.000 indbyggere og derover, heri endda ikke
medregnet mindre byenheder, der reelt er sammenvoksede til bysamfund med over 5.000
indbyggere. Af de 3,3 millioner bor de 2,7 millioner uden for København og Frederiksberg, og de
2,3 millioner af dem er i alderen 10-84 år. Forestiller vi os, at disse øger deres cykling fra 1,4 til 2,5
km pr. dag, vil det svare til godt 900 millioner km mere cykling på årsbasis.
I forvejen cykles 1.778 millioner km om året, så der vil i givet fald være tale om en forøgelse på lidt
over 50%.
Man kan også anlægge en anden betragtning og se på de korte ture, der foretages med motoriserede
transportmidler. Dette er gjort i figur 7.3, som viser, at de samme årlige 900 millioner
cykelkilometer kan realiseres ved at hver tredje tur på 1-2 km, hver fjerde tur på 3-4 km og hver
femte tur på 5-6 km overføres til cykel.
antal bil, togog
busture
(1.000/dag)
Gennemsnitli
g turlængde
(km)
- 71 -
Andel tænkt
flyttet til
cykel
kørsel flyttet
til cykel
(mio km/år)
Turlængde
kørsel
(mio km/år)
1-2 km 1.127 1,5 617 33% 204
3-4 km 1.038 3,5 1.326 25% 332
5-6 km 924 5,5 1.855 20% 371
I alt 906
Figur 7.3.
Overflytningspotentiale fra
korte ture. Tallene dækker
10-84 årige. Kilde:
Transportvaneundersøgelsen
(TU) 1999, Vejdirektoratet.
Ovennævnte tal dækker de 10-84 åriges cykling, idet kun disse er omfattet af
Transportvaneundersøgelsen. Men også de 6-9 årige udgør et væsentligt cykelpotentiale. Derfor kan
man lægge 10% oven i tallene. Man ender dermed tæt på 1 milliard kilometer, som det er muligt at
få cyklet mere på årsbasis.
1 milliard kilometer om året svarer til 0,5 km pr. dag pr. dansker, eller til at ca. 350.000 danskere
cykler 8 km om dagen, og dermed - idet der er regnet med, at de kører 16 km. i timen - alene derved
får opfyldt anbefalingen om en halv times motion pr. dag.
1 milliard årlige kilometer vil således give et betydeligt motionsbidrag til befolkningen, men er på
den anden side ikke noget urealistisk højt mål for resultatet af en storstilet cykelsatsning.
7.2 Hvad koster det at få flere til at cykle?
Fremme af cykling kræver en mangesidet indsats i lighed med den, der er foretaget i Odense. Det
kan være informationskampagner, forbedring af cykelparkeringsforhold, flere cykelstier og andre
tiltag til forbedring af sikkerheden, bedre vedligeholdelse af belægninger på cykelstier, udlån af
cykelanhængere, firmacykler oma.
De resultater, man har opnået i projektet Odense - Danmarks Nationale Cykelby, har kostet i alt 20
millioner kroner over en 4-års periode. Oven i dette skal lægges en sædvanlig udgift på 6 millioner
kr. pr. år til drift og anlæg af cykelstier mv.. Evalueringen fastslår, at man relativt – set i forhold til
en række andre danske byer - har formået at øge cykeltrafikken med 20% over 4 år, se afsnit 6.7.1.
Det er formentlig alt andet lige forholdsvis billiget at fremme cykeltrafikken i en by som Odense,
der i udgangspunktet havde en veludbygget infrastruktur. Investeringen skal i øvrigt ses i forhold til
et indbyggertal på knap 180.000 i byzonen.