Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

udpege nogle faktorer, der har gjort, at de pågældende byer har taget cykler som transportmiddel op
som en væsentlig prioritet.
8.2 Oversigt over cases
Herved er der fremkommet ni cases fra meget forskellige byer eller regioner:
Land by/region indbyggertal bytæthed
(personer/km 2 Nøgleord
)
Danmark København 501.660 5.680 Mange års systematisk udbygning, cykelregnskab,
stor cykeltrafikstigning, 34% cykler til arbejde.
Danmark Odense 184.300 1.820 Mange forsøgsprojekter, intensiv pr- og
kampagnevirksomhed, støtte fra trafikpulje,
engagerede enkeltpersoner, evaluering af
sundhedseffekter.
Danmark Næstved 47.900 1.779 Stort projekt med stibro og parkeringshus,
cykelhandlingsplan, systematisk udbygning, støtte fra
trafikpulje mv., ildsjæl.
Norge Trondheim 150.400 2.380 Storstilet udbygning, stor del-finansiering fra
bompenge og stat, stor cykeltrafikstigning,
engagerede enkeltpersoner.
Norge Sandnes 57.157 3.044 Tradition for at være "Norges sykkelby nr. 1",
grundig udbygning, bred opbakning og tilfredshed,
men ingen stigning i cykeltrafikken.
Norge Kristiansand 75.280 2.109 Langsigtet udbygning, engagement i forvaltningen,
statslig medfinansiering, nogen cykeltrafikstigning,
realistiske målsætninger.
Sverige Stockholm 761.721 4.057 Nye cykelstier og cykelbaner i centrum, politisk krav
med efterfølgende konflikt og ihærdig debat, stor
cykeltrafikstigning.
Skotland Glasgow 650.000 3.300 Sundhedsorienteret enkeltprojekt, afgørende
enkeltpersoner, sundhed som hovedargument i ellers
ret cykelfremmede omgivelser.
Belgien Flandern 5,7 mio. Regionalt projekt med hidtil uset
finansieringsomfang, ensartede retningslinier for
kommunal cykelplanlægning, mobilitetskontrakter
med kommuner og provinser.
De ni cases, som er gennemgået i nærmere detaljer i et appendiks, giver på ingen måde et dækkende
billede af de byer, der er interessante ud fra et cykelsynspunkt, og der er mange byer, der med stor
ret kunne have været med. F.eks. er Paris ikke med, selvom der over de seneste 5 år er sket en
afgørende vending i både politik overfor cykeltrafik og brug af cyklen. Pga. sprogbarrierer og
mangel på tid til at fremskaffe de bagvedliggende fakta har den ikke kunnet medtages. Den tyske
delstat Nordrhein-Westphalen, der har et mangeårigt program til støtte af cykelinitiativer i
kommunerne, kunne også have fortjent at blive medtaget.
Det er på den anden side en bevidst udeladelse, at ingen hollandske byer er med. Der cykles meget i
Holland, men på nær ganske enkelte undtagelser betragtes cykling ikke som noget, man aktivt bør
fremme. Cykling opfattes som noget, der foregår, og som man blot - med svingende kvalitet de
forskellige byer imellem - må give en passende plads til.
- 89 -