Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

Figur 5.4. Cykling som funktion af bilrådighed på
husstanden. TU 1999, 10-84 årige 95 .
De, der kan undvære bil, vil i stort omfang vælge eller i hvert fald kunne overtales til at vælge
cyklen. Men mange kan eller vil ikke undvære bilen. For disse er der behov for at bryde den vane,
der består i, at bilen bruges til alle transporter.
En del undersøgelser har beskæftiget sig med årsager til, at den enkelte vælger at cykle eller lade
være 96,97,98 , ligesom en række projekter i praksis har søgt at få flere til at cykle
mere 99,100,101,102,103,104 . Disse projekter er i en række tilfælde blevet grundigt evalueret, hvilket har
bidraget til vores viden om valg og fravalg af cykel. Hertil kommer en række projekter, der har
undersøgt faktorer, som indgår i befolkningens transportmiddelvalg og transportens udvikling 105,106 .
Generelt kan man konkludere, at der fortsat blandt danskerne er en stor villighed til at cykle. De
fleste ser cykling som en positivt fænomen, og et meget stort flertal erklærer sig parate til at cykle
"hvis forholdene er til det".
Det er meget forskelligt, hvad den enkelte lægger i "om forholdene er til at cykle". Man kan her
skelne mellem "reelle barrierer" og "mentale barrierer". Ideelt set er vores transportmiddelvalg
resultatet af en vurdering af, hvad der i en given situation er mest hensigtsmæssigt for os. Denne
vurdering vil imidlertid bero på, hvordan vi tror forholdene er, og ikke nødvendigvis på, hvordan
forholdene faktisk er. I almindelighed vil folk, der ikke cykler, være tilbøjelige til at vurdere cyklen
som mere anstrengende, langsommere og mindre komfortabel end folk, der jævnligt bruger cykel.
Et eksempel på dette kan findes i projektet CykelBus'ters, der blev gennemført i Århus 1995-96.
175 personer, der indtil da havde brugt bil til arbejde, fik en gratis cykel og buskort og begyndte
herefter at cykle. Det viste sig, at de gennemgående klarede cykelturen til arbejde en del hurtigere
end forventet.
- 47 -