Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

udbredte sig ligesom de gasformige emissioner, og at cyklisterne ligesom med BTEX-fraktionen alt
i alt var mindre udsatte end bilisterne. Der er imidlertid brug for målinger, før dette kan afgøres.
Noget andet er, at cyklisterne oplever luftforureningen stærkere, fordi de har den friske luft som
reference, mens bilister og buspassagerer sammenligner med luften inde i køretøjet, som altid er
præget af afdampning fra motorrum, sædeindtræk m.v.
Men de fleste undersøgelser peger altså på, at der ikke er grund til den store bekymring for at cykle
i byluft, idet alternativerne er nogenlunde lige så - hvis ikke mere - skadelige.
Dette skal ikke bruges som argument for ikke at søge at nedbringe luftforureningen generelt, for det
vil være til gavn for alle. Men det er et argument for, at det er etisk set forsvarligt også at nedbringe
luftforureningen ved at få flere til at cykle.
2.4 Hvordan nedbringes forureningen?
Selv en markant overflytning til cykel og gang vil kun løse en del af problemet. Der er derfor behov
for at reducere de enkelte køretøjers emissioner.
Det største problem er forureningen med fine partikler. Af trafikale kilder er - udover fra ældre biler
uden katalysator og knallerter - dieselkøretøjer kilden til denne forurening. Forureningen kan
reduceres markant ved brug af partikelfiltre, som følgelig bør monteres på alle dieselkøretøjer,
startende med de tungeste og mest forurenende. Prisen for dieselfiltre var i 2001 25-70.000 kr., alt
afhængigt af køretøjets størrelse, men prisen kan forventes at falde i takt med udbredelsen 57 . Endnu
findes ikke partikelfiltre til eftermontering på almindelige dieseldrevne personbiler. Der er
gennemført et forsøg med partikelfiltre på de dieseldrevne bybusser i Odense, men filtrene har
endnu kun ganske beskeden udbredelse.
Årsagen er, at de enkelte vognmænd - udover det gode renomme - kun undtagelsesvis (rabat ved
kørsel i Tyskland) har et incitament for at nedbringe partikelforureningen. Der er derfor behov for
lovgivning, der enten generelt kan påbyde filtre for nærmere specificerede køretøjer, eller kan bestå
i - eventuelt lokale - bestemmelser, der begrænser adgangen til de mest følsomme områder
(miljøzoner) til køretøjer, hvis forurening ligger inden for nærmere specificerede grænser.
Knallerters store forurening kan med forholdsvis enkle midler (bedre motorer og katalysatorer)
nedbringes markant.
Både for dieselkøretøjer og knallerter vil et EU-regulativ være den mest effektive måde at stille
skærpede krav til emissionerne. Danmark har imidlertid mulighed for at gå foran, og de store
skadevirkninger taget i betragtning er der god grund til at føre en langt mere aktiv politik på
området, særligt hvad angår partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer.
- 32 -