Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

More documents

Recommendations

Info

Forord Denne rapport er skrevet af Det Økologiske Råd i samarbejde med Hjerteforeningen, Landsforeningen Skole og Samfund samt Dansk Cyklist Forbund og finansieret af Sundhedsstyrelsen og Rockwool-fonden. Vi takker for gode og konstruktive input fra : Lars Ovesen, Hjerteforeningen Ton Rouw, Landsforeningen Skole og Samfund Jens E. Pedersen, Dansk Cyklist Forbund cand. polit. Kurt P. Jensen miljøtekniker Ryan Lund cand. polyt. Susanne Krawack cand. polit. Johan Nielsen Mogens Fosgerau, Danmarks Transportforskning Ninette Pilegaard, Danmarks Transportforksning Linda Christensen, Danmarks Transportforskning Tine Lund Jensen, Trafikministeriet Harry Rutter, South East Public Health Observatory, UK Francesca Racioppi, WHO, European Centre for Environment and Health, Rome Office Risto Saari, Trafikministeriet, Finland Kjartan Sælensminde, Transportøkonomisk Institut, Oslo Jens Troelsen, Institut for Biomekanik, Syddansk Universitet Marie Kruse, Statens Institut for Folkesundhed Jan Sørensen, CAST, Syddansk Universitet Lars Bo Andersen, Norges Idrettshøgskole Bente Klarlund Petersen, Rigshospitalet Søren Underlien Jensen, Trafitec - 4 -
Indledning Formålet med denne rapport er at sætte fokus på omlægning til mere cykling som muligt middel til samtidig forbedring af befolkningens sundhed og af miljøet. Omlægningens indvirkning på miljøet er oplagt og velbeskrevet – i form af mindre biludstødning, støj, reduceret bidrag til drivhuseffekten m.v. Derfor har vi valgt at lægge hovedvægten på beskrivelse af effekten på sundheden. Projektet skal vise, hvorledes man kan fremme cykling og gang – med særligt fokus på skolebørn - som middel til at øge befolkningens udførelse af motion i hverdagen og dermed forebygge følgesygdomme af manglende motion. Herved kan projektet indgå i en samlet forebyggelsesstrategi. Projektet vil undersøge, hvorledes den positive helbredseffekt af at fremme cykling og gang kan inddrages i samfundsøkonomiske vurderinger, når investeringer i cyklistfaciliteter skal prioriteres i forhold til andre trafikinvesteringer og i forhold til andre tiltag til reduktion af udslip af drivhusgasser. Baggrund Det er i dag erkendt, at store dele af befolkningen i Danmark såvel som andre rige lande er belastet af for lidt motion - evt. i kombination med overvægt - og de dertil hørende fysiske og psykiske lidelser. Af lidelser kan nævnes blodpropper, hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2, knogleskørhed, visse kræftformer, mindre selvværd m.m. Vi ved også, at blot ½ times motion dagligt gør en stor forskel. Sygdomme knyttet til fysisk inaktivitet og fedme rammer folk i alle aldre, helt ned til de yngste skolebørn. Hvis inaktivitet og overvægt grundlægges i barneårene, er det svært at ændre senere. Meget tyder på, at fysisk inaktivitet og fedme er ved at udvikle sig til vor tids største sundhedsproblem, som slår bunden ud af budgetter i sundhedssektoren, samtidig med at det giver store dele af befolkningen et dårligere liv. Problemet skyldes bl.a. den stigende bilisme, herunder at børn køres til skole, til fritidsaktiviteter m.v. Problemet har en sammenhæng med trafikpolitikken, idet mange forældre ikke finder skolevejene sikre nok til, at de vil lade deres børn cykle på dem. Dette problem er selvforstærkende: jo flere der kører deres børn til skole, jo mindre sikre bliver vejene. Den stillesiddende trafikkultur spiller sammen med en høj grad af stillesiddende aktiviteter på arbejdspladser, i skolen og i fritiden, præget af computere, fjernsyn m.v. Hertil kommer, at erstatning af bilkørsel med cykling og gang vil have markant positive effekter på miljøet i form af mindre støj og luftforurening, herunder reduktion af udslip af CO2 og dermed bidrag til drivhuseffekten. I dette projekt vil vi især fokusere på sundhedseffekterne i relation til motion. Men vi vil også inddrage miljøeffekterne. Det vurderes, at der er de største muligheder for adfærdsændring i form af øget cykling og gang inden for følgende former for trafik: - børns transport til og fra skole - pendling mellem hjem og arbejde – her kan cykling/gang ofte kombineres med kollektiv trafik - visse former for fritidstrafik, f.eks. børns transport til og fra fritidsaktiviteter, samt i nogen grad ferietrafik – omlægning til aktiv ferie. Også for indkøbsture er der allerede i dag en betydelig andel, der foretages på cykel, se kapitel 4. Der vurderes også at være et potentiale for en forøgelse, hvad angår de daglige indkøb – selv om mange ønsker at købe stort ind og derfor ønsker at bruge bil til ”lørdagsindkøb”. - 5 -
Page 1 and 2: Cykling, motion, miljø og sundhed
Page 3: 6.5 Finland 65 6.6 USA, Australien
Page 7 and 8: Det kan være svært at indplacere
Page 9 and 10: Analyser af sundhedsmæssige effekt
Page 11 and 12: Conclusions and Recommendations Mor
Page 13 and 14: Research shows that the risk of acc
Page 15 and 16: The results are robust towards chan
Page 17 and 18: mere motion, før det hjælper, hvi
Page 19 and 20: Figur 1.2 - 19 - Figur 1.2. Forekom
Page 21 and 22: har vi valgt at regne med den brede
Page 23 and 24: anses for mest realistisk og er let
Page 25 and 26: selv mere for at nå op på det nø
Page 27 and 28: lidt fysisk aktive, at drenges fysi
Page 29 and 30: 2. Cykling og luftforurening 2.1 Lu
Page 31 and 32: Spørgsmålet er derfor ikke kun, o
Page 33 and 34: 3. Cykling og ulykker 3.1 Mange cyk
Page 35 and 36: - 35 - Figur 3.4. Cykeltrafik og cy
Page 37 and 38: - 37 - Figur 3.9. København 1990-2
Page 39 and 40: Spørgsmålet om den dalende cykelt
Page 41 and 42: Indretningen af trafiksystemet hand
Page 43 and 44: 4.3 Separate stisystemer kan ikke s
Page 45 and 46: 5. Brug af cykel - og årsager til
Page 47 and 48: Figur 5.4. Cykling som funktion af
Page 49 and 50: Figur 5.7. Årsager til valg af tra
Page 51 and 52: - 51 - Figur 5.11. Deltagere i proj
Page 53 and 54: givetvis også en negativ symbolvæ
Page 55 and 56:
5.6 Gode eksempler på indsatser re
Page 57 and 58:
• kampagne- og informationsvirkso
Page 59 and 60:
imod at udføre sammenligningerne p
Page 61 and 62:
andre studier, som har anvendt 5-6%
Page 63 and 64:
TØI anvendte i deres pointberegnin
Page 65 and 66:
En undersøgelse anslår, at hvis 1
Page 67 and 68:
Denne mangel på helhedssyn kan væ
Page 69 and 70:
Norge 1 Schweiz 2 , direkte omk. Sc
Page 71 and 72:
Der bor godt 3,3 millioner i egentl
Page 73 and 74:
Betragtet under ét står gang i ø
Page 75 and 76:
esværligt og tager længere tid. S
Page 77 and 78:
7.9 Projektets investering Til proj
Page 79 and 80:
Der er ikke i nøgletalskataloget a
Page 81 and 82:
og på den anden side at lægge de
Page 83 and 84:
norske myndigheder at have 80.000 p
Page 85 and 86:
Projektomkostninger og - gevinster
Page 87 and 88:
7.19 Følsomhedsanalyse Bilag 1, af
Page 89 and 90:
udpege nogle faktorer, der har gjor
Page 91 and 92:
9. Målsætninger for aktiv transpo
Page 93 and 94:
Rapporten peger bl.a. på følgende
Page 95 and 96:
Regeringen har i 2004 igangsat kamp
Page 97 and 98:
instruktører i cykling. Der er så
Page 99 and 100:
højere skattebetalingsevne i en l
Page 101 and 102:
Noter: 1 Haapanen-Niemi et al: The
Page 103 and 104:
54 H. Wahrlich: Fahren Sie nicht me
Page 105 and 106:
social- og sundhedshjælpere, iflg.
Page 107:
166 Nøgletalskatalog - til brug fo
show all

Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?