Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

More documents

Recommendations

Info

Som nævnt kan man forvente, at der i konsekvens heraf vil ske et fald på mere end 1.200 mio. personkilometer i trafikken med personbil og kollektiv trafik. Forsigtigt anslået vil i alt 1.800 mio. personkilometer motoriseret persontrafik bortfalde som følge af projektet. I en del sammenhænge, der tidligere er analyseret, har det vist sig, at det er kollektiv trafik og cykel, der primært er konkurrerende. I evalueringen af Odense - Danmarks Nationale Cykelby konkluderer man imidlertid, at de nye cykelture for over halvdelens vedkommende stammer fra bilture. I takt med en generel nedgang i brug af kollektiv trafik og stigning i bilejerskab og biltrafik er det realistisk at forvente, at en øget andel af ture, der overflyttes til cykel, kommer fra bil. I konsekvens heraf forudsættes det, at projektet fører til en reduktion af brugen af kollektiv trafik med 900 mio. personkilometer og en reduktion af kørsel i personbil med andre 900 mio. personkilometer. Dette svarer til en reduktion af kollektiv- og biltrafik med hhv. 12% og 2%. Det er antaget, at der ikke sker ændringer i den motoriserede trafik som følge af omstigningen til gang og cykling. Dette er en tilsnigelse, idet der formentlig ville ske en vis vækst i biltrafikken i det omfang, andre bilister undlader at køre på trængselsbelastede strækninger. Dette ville svare til en nytteeffekt, der ikke er medtaget. Derimod medtages de eksisterende bilister nytte af den formindskede trængsel gennem anvendelse af en værdi for de marginale trængselsomkostninger, som nærmere gennemgået i afsnit 7.15 om øvrige eksterne omkostninger. Ændringerne i trafikmængderne er et kvalificeret skøn og ikke et resultat af modelberegninger. Det samfundsøkonomiske regnestykkes påvirkning af ændringer i de beregningsforudsætninger, som skønnet repræsenterer, vil blive nærmere undersøgt i følsomhedsanalysen i afsnit 7.19. 7.8 Beregningsforudsætninger Der tages udgangspunkt i tal for bolig-arbejdssteds trafik ud fra en betragtning om, at det er her, det vil være lettest at integrere cykling eller gang i de daglige gøremål. I konsekvens heraf regnes med en belægningsgrad for bilkørsel på 1,06. De 900 mio. personkilometers reduktion af bilbrug vil da svare til 849 mio. km. færre køretøjskilometer med personbil. Det forudsættes, at det ændrede transportmiddelvalg sker gradvis, således at der ikke er nogen ændring i det første år 0, men at der sker en lineær tilvækst af cykel- og gangtrafik i årene 1-12 og et dertil svarende fald i personbil- og kollektivtrafikken i de samme år, og at ændringen derefter fastholdes på sit fulde niveau de følgende 37 år af den 50-årige beregningsperiode. Der regnes konsekvent med 2003-priser og anvendes de generelle nøgletal, som fremgår af nøgletalskataloget 2004 166 . Samtlige udgifter og indtægter over projektperioden tilbagediskonteres til netto-nutidsværdier i år 0 ved brug af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente. Nettoafgiftsfaktoren benyttes, og forvridningstabet beregnes og medtages. - 76 -
7.9 Projektets investering Til projektets gennemførelse anvendes offentlige midler. De største investeringer sker i en startfase, hvor der dels investeres i manglende og forbedringstrængende infrastruktur, dels sættes ind med en ihærdig informations- og kampagnevirksomhed. I den følgende vedligeholdelsesfase anvendes årligt mindre beløb, idet der både for infrastruktur og kampagnesiden kan tales om en vedligeholdelsesindsats. Det forudsættes, at der over en 12-års periode anvendes i alt 1.800 mio. kr. svarende til 150 mio. kr. pr. år, og at der herefter bruges 50 mio. kr. om året til vedligeholdelse. De 150 mio. kr. pr. år fordeles med 120 mio. kr. til infrastruktur og 30 mio. kr. pr. år til informations- og kampagnevirksomhed. De 50 mio. kr. pr. år fordeles med 25 mio. kr. pr. år til vedligeholdelse af den forbedrede infrastruktur og fortsatte småforbedringer og andre 25 mio. kr. pr. år til fortsat informations- og kampagnevirksomhed. I alt vil der således over den betragtede 50-års periode blive anvendt 3,7 mia. kr. til projektet (1.800 mio. kr. de første 12 år og 50 mio. kr. om året - i alt 1.900 mio. kr. - de næste 38 år). Ved projektets afslutning vil den del af kapitalen, der indledningsvis er investeret i infrastruktur (1.440 mio. kr.), fortsat være til stede takket være den løbende vedligeholdelse. Nettonutidsværdierne for denne del af projektet (i mio. kr.) er som følger: Initial investering i infrastruktur -1.248 Vedligeholdelse af infrastruktur -229 Kampagne- og informationsindsats -541 Restværdi af infrastruktur 97 Det skal understreges, at det er temmelig usikkert, om den angivne investering kan medføre den ønskede effekt. Der vil (se afsnit 7.19 og bilag 1, afsnit 1.3) blive gennemført analyser af, hvorledes projektet tager sig ud ved andre forhold mellem investerede midler og resulterende effekter. 7.10 Gener i anlægs- og driftsfasen Under anlægsarbejdet af cykelstier, krydsforbedringer for cyklister og fodgængere mv. vil der uundgåeligt opstå visse tids- og komfortmæssige gener for trafikanterne. Generne forventes imidlertid at være beskedne, og de er ikke søgt prissat. Ligeledes kan de ændringer, der gennemføres, tænkes at indebære gener for de øvrige trafikanter. Også disse gener forventes at være beskedne, og er heller ikke søgt prissat. 7.11 Driftsudgifter og -indtægter, afgifter og forvridningstab Projektets driftsudgifter udgøres af førnævnte beløb til vedligeholdelse og til kampagne- og informationsvirksomhed. - 77 -
Page 1 and 2:
Cykling, motion, miljø og sundhed
Page 3 and 4:
6.5 Finland 65 6.6 USA, Australien
Page 5 and 6:
Indledning Formålet med denne rapp
Page 7 and 8:
Det kan være svært at indplacere
Page 9 and 10:
Analyser af sundhedsmæssige effekt
Page 11 and 12:
Conclusions and Recommendations Mor
Page 13 and 14:
Research shows that the risk of acc
Page 15 and 16:
The results are robust towards chan
Page 17 and 18:
mere motion, før det hjælper, hvi
Page 19 and 20:
Figur 1.2 - 19 - Figur 1.2. Forekom
Page 21 and 22:
har vi valgt at regne med den brede
Page 23 and 24:
anses for mest realistisk og er let
Page 25 and 26: selv mere for at nå op på det nø
Page 27 and 28: lidt fysisk aktive, at drenges fysi
Page 29 and 30: 2. Cykling og luftforurening 2.1 Lu
Page 31 and 32: Spørgsmålet er derfor ikke kun, o
Page 33 and 34: 3. Cykling og ulykker 3.1 Mange cyk
Page 35 and 36: - 35 - Figur 3.4. Cykeltrafik og cy
Page 37 and 38: - 37 - Figur 3.9. København 1990-2
Page 39 and 40: Spørgsmålet om den dalende cykelt
Page 41 and 42: Indretningen af trafiksystemet hand
Page 43 and 44: 4.3 Separate stisystemer kan ikke s
Page 45 and 46: 5. Brug af cykel - og årsager til
Page 47 and 48: Figur 5.4. Cykling som funktion af
Page 49 and 50: Figur 5.7. Årsager til valg af tra
Page 51 and 52: - 51 - Figur 5.11. Deltagere i proj
Page 53 and 54: givetvis også en negativ symbolvæ
Page 55 and 56: 5.6 Gode eksempler på indsatser re
Page 57 and 58: • kampagne- og informationsvirkso
Page 59 and 60: imod at udføre sammenligningerne p
Page 61 and 62: andre studier, som har anvendt 5-6%
Page 63 and 64: TØI anvendte i deres pointberegnin
Page 65 and 66: En undersøgelse anslår, at hvis 1
Page 67 and 68: Denne mangel på helhedssyn kan væ
Page 69 and 70: Norge 1 Schweiz 2 , direkte omk. Sc
Page 71 and 72: Der bor godt 3,3 millioner i egentl
Page 73 and 74: Betragtet under ét står gang i ø
Page 75: esværligt og tager længere tid. S
Page 79 and 80: Der er ikke i nøgletalskataloget a
Page 81 and 82: og på den anden side at lægge de
Page 83 and 84: norske myndigheder at have 80.000 p
Page 85 and 86: Projektomkostninger og - gevinster
Page 87 and 88: 7.19 Følsomhedsanalyse Bilag 1, af
Page 89 and 90: udpege nogle faktorer, der har gjor
Page 91 and 92: 9. Målsætninger for aktiv transpo
Page 93 and 94: Rapporten peger bl.a. på følgende
Page 95 and 96: Regeringen har i 2004 igangsat kamp
Page 97 and 98: instruktører i cykling. Der er så
Page 99 and 100: højere skattebetalingsevne i en l
Page 101 and 102: Noter: 1 Haapanen-Niemi et al: The
Page 103 and 104: 54 H. Wahrlich: Fahren Sie nicht me
Page 105 and 106: social- og sundhedshjælpere, iflg.
Page 107: 166 Nøgletalskatalog - til brug fo
show all

Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?