Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

5.7 Hvordan får man flere til at cykle?
- 56 -
Figur 5.19. Kort- og mere langsigtede
resultater af ABC-kampagnen.
Der findes ikke et enkelt middel, der med et snuptag kan få flere til at cykle. Erfaringerne viser, at
en vifte af vidt forskellige tiltag, der retter sig mod både infrastruktur og brugere (via information
og kampagner), giver de bedste resultater. Og at der skal en vis tid til, før der sker ændringer. Det
handler om ændring af vaner for den enkelte og om ændring af kulturen for området som sådan -
begge dele noget, som er en langsom proces. Der kan på den anden side også være tale om en
sneboldeffekt - er der først en vis andel, der har skiftet vaner, er det mere sandsynligt, at flere følger
efter. Ligesom der er en større tilbøjelighed til, at en tur af en given længde foretages på cykel i
byer, hvor mange cykler, sammenlignet med byer med beskeden cykeltrafik, selvom de fysiske
forhold nøje svarer til hinanden. Mennesket er et flokdyr, også i trafikal henseende.
Af det foregående fremgår, at cykelstier er et stort ønske fra de potentielle cyklister, men at også
jævnheden af cykelstier og veje har en høj prioritet. Trygheden (den oplevede sikkerhed) har en
lavere, men dog fortsat høj prioritet. Herudover er tidsforbruget afgørende, ligesom sundheden er en
vigtig faktor for at folk vil cykle.
Faktisk kan mange af de faktorer, der er afgørende for cykling, genfindes i de vigtigste grunde til
bilkørsel. Vil man have mange cyklister, må man derfor sikre, at de cyklende får en god oplevelse
og får så jævne, direkte og fremkommelige forhold som muligt. Fremkommelighed skal her forstås
som forhold, der muliggør kørsel med relativt høj cykelhastighed. Kringlede forløb, unødige stop
og ujævne belægninger nedsætter gennemsnitshastigheden og opleves som stærkt irriterende.
Man kan med god ret sige, at cyklister er kræsne. Det er ikke så mærkeligt, for moderne mennesker
er i det hele taget særdeles krævende, og der er ingen grund til at forvente, at de cyklende på dette
punkt skulle adskille sig afgørende fra befolkningsgennemsnittet. De cyklende har et valg, og er
cyklens konkurrencedygtighed ikke i top, vælger de blot en anden transportform.
På ét punkt adskiller cyklen sig imidlertid fra de fleste alternativer, hvilket alt andet lige giver
cyklen en konkurrencefordel: Den giver motion. Dette kan derfor udnyttes i imagekampagner og
informationsvirksomhed til fordel for cykling.
En cykelstrategi bør derfor bygge på to grundelementer:
• udvikling af en god, sammenhængende og fremkommelig infrastruktur