Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

imod at udføre sammenligningerne på flere niveauer, idet vi lægger vægt på, at det skal være
tydeligt for læseren, hvad der er hvad.
Man bruger allerede i dag cost-benefit analyser som grundlag for prioritering på trafikområdet,
nemlig ved den samfundsøkonomiske vurdering, som f.eks. foreskrives af det danske
Trafikministerium 123 . Heri indgår også en pris på liv, idet det f.eks. tæller positivt ved vurdering af
et motorvejsprojekt, hvis ulykkesrisikoen reduceres i forhold til det eksisterende vejnet. Når sparede
liv således allerede tæller med, giver det et skævt billede, når f.eks. sparede liv som følge af en
forbedret sundhed ikke tæller med, når man regner på projekter, hvor man investerer i fremme af
cykling og gang.
Sygefravær
I USA er det påvist, at arbejdsplads-programmer for fysisk aktivitet kan reducere korttidssygefravær
med 6-32% 124 . McGinnis har sammenlignet ansatte, som deltog i et fitness-program,
med de som ikke deltog og fundet, at de, der deltog, havde færre sygedage og 24% lavere
sundhedsudgifter, end de som ikke deltog 125 . En australsk undersøgelse af sygefravær 126 , som bl.a.
bygger på undersøgelser fra USA og Japan, peger på programmer til fremme af fysisk aktivitet som
en af de mest direkte måder at reducere sygefravær på – med større og hurtigere effekt end f.eks.
rygeafvænning, som kun virker på længere sigt.
Der findes ikke danske undersøgelser af, hvor meget sygefravær kan reduceres, hvis de ansatte
motionerer – udover den indikation, som angives i evalueringsrapporten over ”Odense – Danmarks
Nationale Cykelby”. Det tyder på, at det samlede sygefravær var reduceret med ½ dag/år/ansat,
svarende til 6%, se afsnit 6.3.1 – i forhold til det forventede sygefravær på baggrund af udviklingen
i 8 sammenligningskommuner. Det samlede danske sygefravær udgør ca. 5% af arbejdsstyrken,
svarende til 142.000 fuldtidsbeskæftigede – heraf skyldes de 129.000 fravær hos beskæftigede, og
det koster årligt samfundet ca. 32 mia. kr. Halvdelen heraf stammer fra korttidssygefravær, dvs.
under 2 uger 127 .
Produktivitet
Såfremt flere mennesker kom i bedre fysisk form, ville dette også øge medarbejdernes produktivitet
på arbejdspladserne – på samme måde som indretning af fitnessrum på arbejdspladser kan have
denne effekt. Der findes ikke dansk forskning, som gør det muligt i dag at kvantificere denne
effekt 128 . I USA har McGinnis (se ovenfor) påvist, at udskiftning af medarbejdere reduceres, hvis
disse deltager i fitnessprogrammer. Dette vil alt andet lige øge produktiviteten. En del canadiske
virksomheder og organisationer har spurgt deres medarbejdere om virkningen af fysisk aktivitet. De
fleste deltagende medarbejdere har været tilfredse og har fortalt, at øget fysisk aktivitet har medført
større personlig produktivitet, selvtillid, tilfredshed med jobbet, bedre hukommelse og
koncentrationsevne. Det blev konkluderet, at produktiviteten hos de fysisk aktive var 12,5% højere
end hos de fysisk inaktive. En gruppes evne til at tage komplekse beslutninger voksede dramatisk,
når de var fysisk aktive, sammenholdt med de inaktive 129 . WHO har givet et meget løst overslag,
nemlig at fysisk aktive medarbejdere har en produktivitet, der er 2-52% højere end de fysisk
inaktives. Det anslås, at virksomheder, som tager initiativer til forøgelse af de ansattes fysiske
aktivitet, kan vinde 395 US$/ansat/år 130 . I Canada har man tilsvarende anslået 513 US$/ansat/år,
vundet i form af lavere fravær, højere produktivitet og mindre udskiftning i arbejdsstyrken 131 .
Ofte vil der være vanskeligheder forbundet med at indbygge træning i fitnessrum i arbejdsdagen –
uanset om det er arbejdsgiveren, der giver afkald på arbejdstid, eller det er medarbejderne, der
accepterer at bruge de pauser, de i forvejen har, på fitness. Også fritiden kan være booket op for
- 59 -