Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

4.3 Separate stisystemer kan ikke stå alene
Separate stisystemer blev anlagt i stor stil i nye boligområder fra 1960'erne og mange år frem.
Sådanne stisystemer giver gode forhold for små cyklister og gående, men giver hyppigt problemer
for de større børn og voksne med social utryghed i aften- og nattetimerne 90 . Ofte er stierne desuden
ikke direkte, hvorfor cyklisterne alligevel søger op på vejene, der imidlertid er anlagt uden hensyn
til, at der skal kunne cykles på dem. Sikkerheden ved de separate stisystemer er derfor ikke så god,
som man ventede. Og mange planlæggere vender sig i dag imod tanken om total separation mellem
motoriseret og ikke-motoriseret trafik som et ideal.
Da man i sin tid byggede cykelstier i København, var det dels for at skaffe en jævn belægning til de
cyklende - gaderne var i almindelighed brolagte. Men det var også for at skabe plads til biltrafikken.
Cyklisterne var over det hele, og de hæmmede bilernes fremkommelighed.
I dag bygges cykelstier i reglen for at "sikre cyklisterne". Men det behøver ikke være den eneste
begrundelse. Hvis alternativet er en trafiksanering, vil anlæg af cykelsti således medføre, at bilerne
kan køre hurtigere på strækningen.
4.4 Fortsatte problemer og behov
Der er stadig mange steder, hvor sikkerheden for cyklister lader en del tilbage at ønske. Trafikerede
veje på landet er både utrygge og usikre, hvis de ikke er forsynet med cykelsti. Børn er også utrygge
ved løsninger, hvor biler og cykler skal deles om den samme kørebane. Det gælder f.eks. en ganske
udbredt løsning ved kryds, hvor cykelstien ophører til fordel for en højresvingsbane for biler.
Løsningen er teknisk set sikker, idet den tvinger trafikanterne til øget opmærksomhed og nærmest
eliminerer ulykker mellem ligeudkørende cyklister og højresvingende biler. Børn føler sig
imidlertid utrygge i en sådan situation.
Det samme gælder rundkørsler, som der kommer flere og flere af. Den traditionelle udformning,
hvor biler og cykler deler rundkørslen, evt. adskilt ved hjælp af en cykelsti, er principielt ganske
gavnlig for cyklister, idet bilerne både ved ind- og udkørsel har vigepligt. Det er imidlertid langt fra
altid, de overholder vigepligten, og cyklister oplever typisk rundkørsler som væsentligt mere usikre
end traditionelle, signalregulerede kryds.
En ny type rundkørsel, hvor man henviser cyklisterne til en ydre ring, hvor de har vigepligt overfor
ud- og indkørende biler, er næppe noget fremskridt. Principielt undgår man, at bilisterne overser
cyklisterne, idet det nu er cyklisternes problem at holde tilbage. Det vil imidlertid typisk være
væsentligt mere tidkrævende for cyklisterne at passere en sådan rundkørsel, og utrygheden vil ikke
nødvendigvis være mindre i situationen.
- 43 -