Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

andre studier, som har anvendt 5-6%. Det betyder, at man i Extern E anerkendte, at effekter, som
først optræder om mange år, også skal tælle med i beslutningsgrundlaget. Jo højere
diskonteringsrate, der anvendes, jo mindre vægter fremtiden i beregningerne, idet både udgifter og
indtægter i fremtiden tilbagediskonteres med en høj rate og dermed får en lav nutidsværdi.
Nordisk Råd er i gang med et projekt, der skal identificere og værdisætte alle de
samfundsøkonomiske konsekvenser af investeringer i cykelinfrastruktur138. Projektet følges op
med et seminar i Stockholm i starten af februar 2005.
6.2. Norge
I Norge har man lavet samfundsøkonomiske vurderinger af, hvor mange penge, der kunne spares i
sundhedssektoren, hvis alle var motionsaktive. Det er gjort ved at antage en lineær sammenhæng
mellem motion og positive sundhedseffekter, dvs. at effekten af at f.eks. 200.000 mennesker går fra
at opfylde 0 til 50% af motionsanbefalingen, er den samme som hvis 100.000 mennesker går fra at
opfylde 0 til 100%.
Man har desuden inddraget sundhedseffekter i de trafikøkonomiske vurderinger. Således har
Transportøkonomisk Institut (TØI) i Oslo for det norske Helsedepartement og Vejdirektorat lavet en
cost-benefit analyse af eksempler på udbygning af et sammenhængende gang- og cykelnet 139 .
Analysen indgik i grundlaget for udarbejdelse af en ”National Sykkelstrategi” (se afsnit 9.4).
Her har man analyseret, hvad anlæg af cykel/gang-stier og skift fra bil til cykel eller gang medfører
af reducerede sundheds- og sygdomsudgifter, reducerede udgifter til skoletransport, reducerede
eksterne omkostninger i form af luftforurening og støj samt udgifter til parkeringspladser.
Undersøgelsen er udført på 3 konkrete byer af forskellig størrelse – med Trondheim som den
største. Selv om der er tale om et relativt begrænset studie, er det et af det mest gennemarbejdede til
dato, hvad angår værdisætning af de positive sundhedseffekter ved gang og cykling. Det er således
dette projekt, der primært refereres til i ovennævnte store WHO/ECE projekt fra 2004 om trafik,
miljø og sundhed.
Hovedkonklusionen er, at anlæg af nye cykel- eller gangstier, hvis blot relativt få mennesker skifter
fra at køre i bil til at cykle eller gå, er den mest samfundsøkonomisk fordelagtige investering, der
kan foretages, sammenholdt med hvad der er påvist i andre samfundsøkonomiske vurderinger af
trafikprojekter i Norge.
De samfundsøkonomiske udgifter udgøres af anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger til cykel- og
gangstier, medens over to tredjedele af indtægterne kommer fra en reduktion i sundheds- og
sygdomsudgifterne. Undersøgelsens forfatter mener samtidig, at disse reduktioner i virkeligheden er
større, fordi han kun har medtaget effekter for fire store sygdomsgrupper – forhøjet blodtryk,
diabetes 2, kræft og muskel- og skeletlidelser - og dermed udeladt væsentlige, jfr. afsnit 1.3.
Visse forudsætninger i TØI’s cost-benefit analyse forekommer relativt vilkårlige:
• omkostninger ved utryghed sættes til 1 kr pr. gang man krydser en vej, og 2 kr/km man færdes
langs en vej
• modstanden mod at skifte til cykling skyldes for 1/3’s vedkommende biltrafikken og de 2/3 vejr
m.v.
- 61 -