Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

en nedgang i cyklingens andel pga. Storebæltsforbindelsens åbning. På denne baggrund er der tale
om en 10% relativ forøgelse i antallet af cykelture ift. kontrolbyerne. Resten af den relative stigning
skyldes, at det samlede antal ture og de øvrige transportformer (bil og kollektiv trafik) er gået
tilbage. Dermed kommer man frem til en 20%’s relativ fremgang i cykelturenes andel.
Men da der netop er regnet på afvigelsen fra det forventede sygefravær set i forhold til
kontrolbyerne, er det også relevant at se på den relative fremgang i cyklingen. Dog savnes en
diskussion af andre mulige årsager til fald i udgifter til sygedagpenge – ændringer i demografi,
arbejdsmiljø, rygevaner, kostsammensætning m.v.
Der er ikke fremlagt signifikans-beregninger, mht. om afvigelserne i antal sygedage m.v. kan være
tilfældige. Der er heller ingen diskussion af andre mulige årsager til fald i udgifter til sygedagpenge
– ændringer i demografi, arbejdsmiljø, rygevaner, kostsammensætning m.v. Men der er taget højde
for udvikling i befolkningssammensætning og –tilvækst gennem valg af kontrolbyer. Oprindelig var
kun Århus og Aalborg valgt, men ved midtvejsrapporten viste det sig, at udviklingen her afveg fra
Odenses. Derfor udvidede man med 6 andre jyske byer, hvis befolkningssammensætning og –
tilvækst lignede Odenses.
Hvad angår middellevetiden finder vi ikke, at Odense-rapporten argumenterer overbevisende for, at
højere middellevetid kan tilskrives forsøget. Hvis der er en effekt på middellevetiden, kan den ikke
forventes at kunne ses så hurtigt, da det næppe er personer, som er i deres sidste leveår, som har
øget deres cykling. Desuden ses kun forlænget middellevetid for mænd.
6.8 Sparede omkostninger ved motion
Der er således i en række lande gennemført undersøgelser af, hvor meget man kunne spare i
sundhedssektoren, hvis flere opfyldte anbefalingen om mindst ½ times motion/dag. Vi har nedenfor
valgt at omregne opgørelserne fra Norge og Schweiz, som begge forudsætter, at alle opfylder
anbefalingen. Det er samtidig vores indtryk, at disse er de mest grundige beregninger og samtidig
de lande, hvis sundhedssektor ligner den danske mest. Derimod bygger ovennævnte undersøgelser
fra USA, Canada og Australien alle på en antagelse om, at 10% af befolkningen går fra fysisk
inaktivitet til at dyrke daglig motion, mens undersøgelsen fra Nordirland bygger på 5%.
- 68 -