Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

mange, især børnefamilier. Derfor kan det være lettere at opnå en god form gennem aktiv transport
til og fra arbejde 132 .
6.1 Internationale vurderinger
WHO har længe påpeget det store potentiale for forbedring af befolkningernes sundhedstilstand,
som ligger i øget fysisk aktivitet, herunder cykling og gang. WHO lavede i 1999 - op til
konferencen om miljø og sundhed i London, sammen med Frankrig, Schweiz og Østrig - et studie af
den sundhedsmæssige betydning af luftforurening fra trafik, herunder dødelighed samt relevante
sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, astma og bronkitis133. Studiet indebar en cost-benefit
analyse af reduktion af luftforureningen, idet man brugte PM10 (forklaret i kapitel 2) som indikator
for forureningen. Den positive sundhedseffekt ved fremme af cykling og gang var imidlertid ikke
inddraget i denne analyse. Derimod vedtog man på samme konference i 1999 WHOs Charter on
Transport, Environment, and Health, hvori understreges betydningen af aktiv transport – gang og
cykling134
I 2003 udsendte WHO en rapport om fysisk aktivitet, som bl.a. indeholder afsnit om økonomiske
gevinster herved135. Heraf fremgår bl.a., at i i-landene er 9,4% af de nationale sundhedsbudgetter
knyttet til sygdomme, der skyldes fysisk inaktivitet og overvægt.
WHO har i 2004, sammen med UNECE (FNs komité for Europa) præciseret sine anbefalinger i en
stor rapport136 til konferencen om miljø og sundhed i Budapest – med vægt på betydningen for
børns vilkår. Rapporten er lavet sammen med Frankrig, Schweiz, Østrig, Sverige, Malta og
Holland. Også her laves cost-benefit analyse, og denne gang inddrages også effekterne af øget
motion.
WHO understreger vigtigheden af at justere markedsmekanismerne – at ændre på prissignalerne –
for at fremme adfærdsændringer i trafikken til gavn for børn og børns mobilitet. Det kan i praksis
gøres ved beskatning af uhensigtsmæssig adfærd og tilskud til hensigtsmæssig adfærd. I dag
inddrages effekter på børn og børns behov for mobilitet ikke i markedspriserne. Dermed er kørsel i
privatbil, som har de største negative effekter på børns sundhed og mobilitet, relativt billigt og vil
derfor ofte blive valgt.
”Økonomiske analyser og værktøjer som cost-benefit analyser bruges ofte i beslutningstagning
vedrørende transportinvesteringer. Disse økonomiske vurderinger har hidtil ikke i tilstrækkelig grad
inddraget de transportrelaterede effekter på miljø og sundhed”.
”Især børn er taberne i det bildominerede mobilitetsmønster, idet de har mindre mulighed for fysisk
træning og for valg af transportform”
WHO-Europe, UNECE: Transport-related Health Effects with a Particular Focus on Children, 2004
(vores oversættelse).
EU har ligeledes undersøgt sammenhængen mellem transport, miljø og sundhed. Det store Extern-E
projekt er oprindelig udviklet til ved hjælp af cost-benefit analyser at undersøge energisektorens
påvirkning af miljø og sundhed, men i 1998 blev modellen udvidet til også at inddrage
transportsektoren. Her ses på en lang række forureningskomponenter og potentielle
sygdomssymptomer, men bilisters potentielle mangel på motion inddrages ikke. Beregningerne
viste, at udslip af partikler tyngede mest i form af bidrag til øget sygelighed og død137. I costbenefit
beregningerne anvendtes diskonteringsrater på hhv. 0 og 3% - i modsætning til de fleste
- 60 -