TMS.2.3.2004

Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.3 A3.1
APPENDIKS 3
A3.000 Information til bloddonorer
Ifølge Kommissionens direktiv 2004/33/EF af 22. marts 2004 om
gennemførelser af Europa Parlamentets og Rådets direktiv
2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter
og Rådets henstilling om blod- og plasmadonorers
egnethed og screening af donorblod i Det Europæiske Fællesskab
bør medlemsstaterne sikre, at alle blod- og plasmadonorer er gjort
bekendt med nedenstående. Det er blodbankens ansvar, at disse
oplysninger præsenteres for alle potentielle bloddonorer, fx i form
af en brochure.
A3.010 Blodets sammensætning og funktion
Blod består af celler (ca. 45%) i en væske (ca. 55%), som kaldes
blodplasma eller plasma. Det pumpes rundt af hjertet.
Mennesket har i gennemsnit 5-7 liter blod svarende til ca. 7% af et
menneskes vægt.
Blodets celler dannes i knoglemarven. De fleste af æggehvidestofferne
(proteinerne) i plasma dannes i leveren.
Blodets celler fylder i alt ca. 2 liter og består af ca. 25.000
milliarder røde blodlegemer, ca. 1.500 milliarder blodplader og ca.
35 milliarder hvide blodlegemer.
De røde blodlegemer (erytrocytter) er skiveformede med en
diameter på ca. 0,007 millimeter. De indeholder det røde farvestof
hæmoglobin, som binder og transporterer ilt og kultveilte. De røde
blodlegemer binder ilt i lungerne og transporterer det til vævene.
Her optager de i stedet kultveilte, som føres tilbage til lungerne,
hvor det udåndes. Et rødt blodlegeme lever i ca. 120 dage.
Blodpladerne (trombocytter) med en diameter på ca. 0,003
millimeter er de mindste celler i blodet. De er normalt skiveformede,
men når de aktiveres bliver de kugleformede og ligner søpindsvin.
De lever i ca. 9 dage. De har til opgave at tætne blodkarrene,
når der går hul på dem. Dels klistrer de sig fast i små huller og
lukker dem rent mekanisk, dels aktiverer de koagulationsfaktorer,
som får blodet til at størkne, så der dannes en prop i hullet.
De hvide blodlegemer (leukocytterne) er kugleformede celler med
en diameter på ca. 0,01-0,03 millimeter. Nogle typer har udposninger,
der fungerer som fangarme. De er en vigtig del af legemets
forsvar mod infektioner med bakterier og virus, som angriber
udefra. De fungerer også som organismens "skraldemænd" ved at
optage og fjerne døde celler. De hvide blodlegemer transporteres
rundt med blodet, men de opholder sig mest i vævene, hvor de
udfører deres funktion.
Plasma fylder ca. 2,5 l . Det er en gullig væske, der består af 95%
saltvand. Plasma indeholder forskellige æggehvidestoffer,
© 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi