TMS.2.3.2004

More documents

Recommendations

Info

A3.4 Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.3 Blodplader anvendes især ved kræftsygdomme behandlet med kemoterapi, fx leukæmi og til større blødninger. Plasma anvendes til patienter med mangel på blodets størkningsfaktorer, fx i forbindelse med større blødninger. Af plasma kan der fremstilles • albumin, der anvendes som erstatning for plasma ved større blodtab • antistoffer, der anvendes mod infektioner og ved visse autoimmune sygdomme • medicin til behandling af blødersygdom. A3.070 Helbredsoplysninger Du udspørges om dit helbred, inden du bliver tappet. Det gøres dels for at sikre, at du kan tåle at blive tappet og dels for at sikre, at patienten ikke tager skade af dit blod. En lang række sygdomme medfører, at du ikke kan tåle at blive tappet fx • hjertesygdomme • kredsløbssygdomme • epilepsi • astma • sukkersyge. Andre sygdomme kan måske overføres til patienten, hvorfor du i givet fald ikke må give blod, fx • kræftsygdomme • smitsomme sygdomme. Behandles en sygdom med medicin, kan der være medicinrester i blodet, og disse kan skade patienten (fx penicillin, hormoner, hovedpinetabletter). Er du misbruger af medicin eller narkotika, kan rester af disse stoffer i blodet også skade patienten. Ved hver tapning skal du derfor udfylde et særligt spørgeskema vedrørende dit helbred. Giver helbredsoplysningerne anledning til, at du ikke må tappes, kan udelukkelsen enten være permanent, det vil sige at du aldrig mere må afgive blod, eller midlertidig, det vil sige at du ikke må afgive blod i en nærmere fastsat periode. Permanent udelukkelse forårsages fx af • kroniske, alvorlige sygdomme (forhøjet blodtryk, sukkersyge) • kræft • sygdomme, der kan overføres til patienten (leverbetændelse, malaria, syfilis, HIV) • adfærd der indebærer stor risiko for at pådrage sig smittefarlige sygdomme, der kan overføres med blodet (stiknarkomani, prostitution, mandlig homoseksualitet) © 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.3 A3.5 • misbrug af medicin eller narkotika (blot et enkelt fix selv om det ligger mange år tilbage). Midlertidig udelukkelse forårsages fx af • medicinindtagelse i en periode • adfærd i en periode der indebærer risiko for at pådrage sig smittefarlige sygdomme, der kan overføres med blodet (seksuel adfærd med øget risiko for HIV smitte, tatovering, piercing, akupunktur foretaget af andre end læger) • ved smitsomme sygdomme, der ikke er kroniske (amøbedysenteri, borrelia, gul feber, mononukleose, tuberkulose) • alvorlige tilstande, der ikke er kroniske (blindtarmsbetændelse, knoglebrud, galdestensoperation) • rejser i områder med malaria eller andre sygdomme, der kan smitte ved transfusion. Den største risiko for alvorlig smitte fra donor til patient udgøres af smitsom leverbetændelse og HIV (AIDS). Der tages derfor specielle forholdsregler for undgå denne smitte dels gennem udspørgen om din adfærd, dels gennem undersøgelse af blodet ved hver tapning. Det er vigtigt, at du oplyser om risikoadfærd, fordi blodbanken i de første uger efter smitte ikke kan påvise sygdommen, selv om blodet er smittefarligt. Det vigtigste symptom på leverbetændelse er gulsot. De vigtigste symptomer ved en akut HIV smitte er feber, hududslæt og hævede lymfeknuder. I Sundhedsstyrelsens vedlagte folder Bloddonorer og AIDS beskrives adfærd, der giver øget risiko for overførsel af smitsomme sygdomme. A3.080 Frivillighed og oplysningspligt Det er frivilligt, om du vil afgive blod. Selvom du har meldt sig som donor, kan du på et hvilket som helst tidspunkt afstå fra at give blod midlertidigt eller permanent uden at skulle oplyse årsagen. Blodbanken har fuld informationspligt over for dig med hensyn til tappeprocedure, undersøgelser af blodet og resultatet af disse undersøgelser. Du kan stille spørgsmål om dette på et hvilket som helst tidspunkt. Når du underskriver spørgeskemaet, er det også en afgivelse af informeret samtykke om, at du erklærer dig indforstået med at afgive blod, herunder at du mener at være blevet fuldt informeret om tappeproceduren, og at du accepterer de forhold, der er angivet i informationen. Hvis undersøgelserne af dit blod giver mistanke om sygdom, skal du informeres. © 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
Page 1 and 2:
Transfusionsmedicinske Standarder V
Page 3 and 4:
Transfusionsmedicinske Standarder.
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54: Transfusionsmedicinske Standarder.
Page 103: Transfusionsmedicinske Standarder.
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
A19.2 Transfusionsmedicinske Standa
Page 251 and 252:
© 1994-2004 Dansk Selskab for Klin
Page 253 and 254:
Page 255 and 256:
Page 257 and 258:
Page 259 and 260:
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
Page 265 and 266:
Page 267 and 268:
Page 269 and 270:
Page 271 and 272:
Page 273 and 274:
R.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 275 and 276:
Page 277 and 278:
Page 279 and 280:
Page 281 and 282:
R.10 Transfusionsmedicinske Standar
Page 283 and 284:
Page 285 and 286:
Page 287 and 288:
Page 289 and 290:
O.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 291 and 292:
Page 293 and 294:
Page 295 and 296:
Page 297 and 298:
O.10 Transfusionsmedicinske Standar
Page 299 and 300:
V.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 301 and 302:
V.4 Transfusionsmedicinske Standard
Page 303 and 304:
I.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 305 and 306:
Page 307 and 308:
Page 309 and 310:
Page 311 and 312:
I.10 Transfusionsmedicinske Standar
Page 313 and 314:
Page 315 and 316:
Page 317 and 318:
Page 319 and 320:
Page 321 and 322:
Page 323 and 324:
show all

TMS.2.3.2004

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?