TMS.2.3.2004

Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.3 xv
DSKIs Transfusionsmedicinske Standarder 1994
INDLEDNING
Transfusionsmedicin er den lægelige disciplin, der varetager hele forløbet mellem
bloddonor og recipient, dvs. fra udvælgelse og tapning af donor i blodbanken,
over bearbejdning og undersøgelse af blodet i laboratoriet, til korrekt transfusion
af patienten på sengeafdelingen. Transfusionsmedicin er en del af det lægelige
speciale, klinisk immunologi.
Transfusionsmedicinske Standarder er udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk
Immunologi og beskriver en række standardprocedurer, sikkerhedsregler og
forhold, der anses for god praksis ved udøvelse af transfusionsmedicinsk
virksomhed. Standarderne er bla. en bearbejdning, dvs. en præcisering og
konkretisering af love, cirkulærer og vejledninger til landets sygehuse og
blodbanker vedr. donortapning og blodtransfusion, men kan ikke erstatte disse.
I følge Lægemiddellovens §8 har de ansvarlige ledere af blodbanker pligt til at
holde sig orienteret om og rette sig efter ændringer, tilføjelser og evt. nye
bestemmelser på området.
Standardernes formål er at sikre en så risikofri tapning af bloddonorer som muligt
og at sikre en ensartet, høj kvalitet af de fremstillede blodprodukter, således at
risikoen for patienterne ved transfusionsbehandling gøres mindst mulig.
Vedrørende detaljerede, tekniske beskrivelser af laboratorie- og produktionsprocedurer
henvises til relevante håndbøger.
Ved udarbejdelsen har sproglige og stilistiske hensyn måttet vige for kravet om
klarhed og konsekvens. I Standarderne findes nogen redundans af hensyn til
forståelse og anvendelighed. Ordene blod, blodkomponent og blodderivat er brugt
i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og fagets definitioner, når henvisningerne
er éntydige, ellers anvendes ordet blodprodukt. Ved anvendelse af ordene
skal og bør er søgt at skelne imellem obligatoriske minimumskrav og tilrådelige
anbefalinger. Ordet skal er benyttet i sætninger, der beskriver forhold eller
procedurer, som anses for obligatoriske minimumskrav for udøvelse af god blodbankvirksomhed,
medens ordet bør er anvendt ved beskrivelse af forhold eller
procedurer, hvis opfyldelse er ønskværdige, men hvor lokale omstændigheder og
tilstedeværende ressourcer kan umuliggøre deres opfyldelse. Ved omtale af
laboratorieundersøgelser er ordene serum og plasma benyttet, når anvendelse er
metodestandard. Laboratorieteknisk kan serum erstattes med plasma, og plasma
med serum, når der anvendes metoder, der er valideret til som minimum at have
samme følsomhed som standardmetoderne.
Med henblik på overskuelighed og éntydige referencer benyttes i Standardernes
hovedtekst et nummersystem med 4 niveauer. Nummereringen er i ganske få
tilfælde ikke logisk, idet fuldstændig stringens ville kræve et nummersystem med
6 niveauer.
Hovedteksten i Transfusionsmedicinske Standarder må betragtes som autoritativ.
Standarderne indeholder desuden en række appendiks, hvis indhold skal betragtes
som oplysende og vejledende. Appendiks 1 indeholder bla. en fortegnelse over
gældende bestemmelser og retningslinier for blodområdet pr. november 1994.
© 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi