TMS.2.3.2004

Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.2 14.3
14.600 Erytrocytter til antistofidentifikation
14.610 Erytrocytter til antistofidentifikation skal være bestemt som type
0 med en metode til AB0 typebestemmelse, der er i stand til at
detektere A x.
14.620 Til bestemmelse af nogle antistoffer kræves dog, at der suppleres
med erytrocytter med blodtype A 1 og A 2.
14.630 Erytrocytter, som reagerer med HLA specifikke antistoffer, bør
undgås.
14.640 Følgende antigener bør være repræsenteret på testerytrocytterne:
C, C w , c, D, E, e, K, k, Fy a , Fy b , Jk a , Jk b , S, s, M, N, Le a , Le b , P 1 og
Lu a
og distinkte reaktionsmønstre med de hyppigst forekommende
antistoffer (fx anti-D, anti-E, anti-c, anti-K og anti-Fy a ) skal
tilstræbes, ligesom det bør være muligt at identificere to hyppigt
forekommende antistoffer, der optræder samtidigt (fx anti-D og
anti-K).
14.700 Antiglobulinreagens
14.710 Dagligt inspiceres for bundfald, uklarheder og geldannelse. Dagligt
sikres det, at reagenset ikke hæmolyserer eller agglutinerer
usensibiliserede erytrocytter og at reagenset agglutinerer erytrocytter
sensibiliseret med anti-D.
14.720 Ved hvert nyt lot sikres det, at reagenset agglutinerer erytrocytter
sensibiliserede med anti-D samt erytrocytter sensibiliserede med
et komplementbindende alloantistof, fx anti-Jk a . Såfremt antiglobulinreagenset
har anti-komplement aktivitet skal det komplementbindende
antistof give anledning til en højere titer ved
tilstedeværelse af komplement (fx serum) sammenlignet med
fravær (fx plasma).
Tabel 14.2
Frekvens Antiglobulinreagens
Dagligt Inspektion for uklarheder, geldannelse samt
bundfald
Afprøves overfor RhD pos erytrocytter sensibiliseret
med anti-D
Nyt lot Afprøves overfor RhD pos erytrocytter sensibiliserede
med anti-D og erytrocytter sensibiliserede
med et komplementbindende alloantistof, fx
anti-Jk a .
© 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi