TMS.2.3.2004

12.2 Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.3
tillige forbogstaver fra mellemnavne) og personnummer. Mærkningen
af prøveglas skal finde sted inden blodprøvetagningen.
12.720 Blodprøverne skal ledsages af en skriftlig/elektronisk rekvisition,
der er mærket med recipientens identitetsdata i overensstemmelse
med blodprøveglassenes mærkning. Prøvens udtagelsesdato skal
anføres på prøveglas eller rekvisition.
12.730 Ved blodprøvernes udtagelse (dvs. ved patientens side) skal den
person, som udfører prøveudtagningen, sikre sig patientens
identitet ved at spørge om patientens navn og personnummer og
samtidigt kontrollere, at de oplyste data stemmer overens med
mærkningen på glasset. Identiteten af den person, som indestår for
identitetssikringen, skal kunne dokumenteres.
12.740 Hos bevidstløse patienter eller patienter, som af anden grund ikke
kan indestå for deres egen identitet, skal identiteten af patienten
sikres på anden måde, fx ved armbåndsidentifikation, hvis data
derefter sammenholdes med glasmærkning og rekvisition, eller
gennem en anden person, som kender patienten og ved sin signatur
kan indestå for patientens navn og personnummer.
12.750 Blodprøver fra uidentificerede eller usikkert identificerede
patienter skal mærkes med en entydig identifikation fx et erstatningspersonnummer
eller et katastrofenummer.
12.760 Blodprøven til blodtypebestemmelse og blodprøven til forligelighedsundersøgelse
eller dermed ligestillet undersøgelse skal være
udtaget uafhængigt af hinanden dvs. ved to af hinanden uafhængige
prøveudtagninger og identitetskontroller.
12.770 Såfremt der kun foreligger en blodprøve og blodtypen ikke er
kendt fra tidligere, skal der normalt anvendes erytrocytter af
blodtype 0 og plasma af blodtype AB.
12.800 Blodtypebestemmelse af recipienter til transfusionsmedicinsk
brug
12.810 Den rutinemæssige blodtypebestemmelse af recipienter før blodtransfusion
skal omfatte AB0 og RhD typebestemmelse.
12.820 AB0 typebestemmelsen skal omfatte både en blodlegemediagnose
og en serum/plasmakontrol. Blodlegemediagnosen skal omfatte en
undersøgelse for A og B antigener, og den kan udføres med ét anti-
A og ét anti-B. Ved serum/plasmakontrollen undersøges for
tilstedeværelse af anti-A og anti-B med A- og B-blodlegemer.
12.825 Der er intet krav om, at der skal anvendes andre reagenser ved en
eventuel kontrolblodtypebestemmelse.
12.830 RhD blodtypebestemmelse kan udføres med ét anti-D. Det
pågældende anti-D må ikke reagere med varianten RhD VI , idet
transfusion af RhD pos erytrocytter til patienter med typen RhD VI
kan resultere i dannelsen af anti-D. Se også undtagelsen 12.835 og
14.320.
© 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi