TMS.2.3.2004

More documents

Recommendations

Info

A17.2 Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.2 A17.500 Bivirkninger ved blodtransfusion Som ved al anden behandling kan der ved blodtransfusion ses forskellige bivirkninger. De fleste bivirkninger, som fx feber og kulderystelser, er kortvarige og harmløse. De alvorlige bivirkninger er sjældne. Risikoen for, at en blodtransfusion får alvorlige følger, er ca. 1 ud af tres tusinde (1: 60.000) transfusioner svarende til 6 alvorlige tilfælde om året i Danmark. Risikoen for at blive smittet med leverbetændelse af type B og C er ca. 1 ud af 3 hundrede tusinde (1:300.000) transfusioner, mens risikoen for HIV-smitte er så lav som 1 ud af 2 millioner transfusioner (ca. 1 tilfælde pr. 5 år i Danmark). Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få alvorlig sygdom, hvis man undlader nødvendig transfusionsbehandling. A17.510 Bivirkninger under og umiddelbart efter transfusion Det er under og umiddelbart efter transfusionen vigtigt, at du er opmærksom på følgende symptomer: alment ubehag, feber, kvalme, opkastning, kulderystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, hududslæt, diarre og rødfarvet urin. Ved sådanne symptomer skal du give besked til plejepersonalet. A17.520 Bivirkninger efter transfusion I op til 6 måneder efter transfusionen skal du være opmærksom på symptomer som feber, uforklarlig træthed, appetitløshed, kvalme, gulsot og mørkfarvet urin. Symptomerne kan skyldes overførsel af smitte ved blodtransfusion, eller at røde blodlegemer fra transfusionen ødelægges. A17.600 Andre behandlingsmuligheder Trods den lave risiko for smitte og andre komplikationer kan der være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder end blodtransfusion. Spørg lægen. A17.700 Yderligere oplysninger Du er altid velkommen til at spørge afdelingens personale eller kontakte en af blodbankens læger. © 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.2 A18.1 APPENDIKS 18 A18.000 Transfusionskomplikationer A18.100 Indledning Ved transfusionskomplikationer forstås alle komplikationer, der kan henføres til behandling med blod og blodkomponenter. Alvorlige komplikationer, der kan indebære livstruende konsekvenser for patienten, optræder ved ca. 1 af 60.000 transfusioner. Ca.a af disse komplikationer skyldes fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med transfusion. Den helt overvejende del af fejlene kan relateres til afvigelser fra de nødvendige sikkerhedsprocedurer i forbindelse med blodprøvetagning til typebestemmelse/forlig, afhentning af blod og blodkomponenter samt selve transfusionen. Der skal derfor foreligge standarder og instruktioner for udlevering af blod og blodkomponenter samt for identifikation af patienter. Alt personale der operationelt beskæftiger sig med transfusionsbehandling bør desuden have modtaget undervisning i de pågældende procedurer og de korrekte rutiner bør repeteres jævnligt. Erfaringerne viser, at hvis procedurerne følges nøje, kan man beskytte sig selv mod at begå fejl og patienterne mod alvorlige komplikationer. I under 1% af alle transfusioner optræder der kliniske komplikationer, der hyppigst består i febrile eller allergiske reaktioner. En del komplikationer kan undgås ved god blodtransfusionsservice og iagttagelse af alle sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med opsætning af blod. Trods dette er enhver blodtransfusion forbundet med risiko for komplikationer, hvorfor det er vigtigt især i begyndelsen af transfusionen at observere patienten omhyggeligt. Ved symptomer på indtrædende komplikation iværksættes følgende handlinger umiddelbart: Transfusionen afbrydes; men den intravenøse adgang bevares (i.v. infusion med 0,9 % saltvand). Videre transfusionsbehandling udsættes, medmindre der foreligger vital indikation. Ved mistanke om hæmolytisk transfusionskomplikation observes urinen for rødfarvning (evt. anvendes stick til undersøgelse for hæmoglobinuri). Eventuelt shock behandles. Blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur, diurese samt urinens farve (hæmoglobinuri) observeres og komplikationen registreres på følgeseddel/produktkort. Ved mistanke om alvorlig transfusionskomplikation adviseres blodbanken straks. Der udtages blodprøver til blodbanken med henblik på udredning af komplikationen. I blodbanken udføres kontroltypebestemmelse på donor og recipient, forligelighedsundersøgelse, direkte antiglobulin test (DAT), undersøgelse af patientens serum for irregulære erytrocytantistoffer og eventuel undersøgelse for HLA-antistoffer, specifikke trombocyt/granulocyt antistoffer. © 1994-2004 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
Page 1 and 2:
Transfusionsmedicinske Standarder V
Page 3 and 4:
Transfusionsmedicinske Standarder.
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188: Transfusionsmedicinske Standarder.
Page 237: Transfusionsmedicinske Standarder.
Page 249 and 250: A19.2 Transfusionsmedicinske Standa
Page 251 and 252: © 1994-2004 Dansk Selskab for Klin
Page 273 and 274: R.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 281 and 282: R.10 Transfusionsmedicinske Standar
Page 289 and 290:
O.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 291 and 292:
Page 293 and 294:
Page 295 and 296:
Page 297 and 298:
O.10 Transfusionsmedicinske Standar
Page 299 and 300:
V.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 301 and 302:
V.4 Transfusionsmedicinske Standard
Page 303 and 304:
I.2 Transfusionsmedicinske Standard
Page 305 and 306:
Page 307 and 308:
Page 309 and 310:
Page 311 and 312:
I.10 Transfusionsmedicinske Standar
Page 313 and 314:
Page 315 and 316:
Page 317 and 318:
Page 319 and 320:
Page 321 and 322:
Page 323 and 324:
show all

TMS.2.3.2004

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?