sige, at de frivillige kræfter i borgergruppen har forladt sofaen, og spørgsmålet er så, om de skulle være blevet siddende? Nej er svaret, hvis man spørger borgernes repræsentant. For ham nytter det ikke noget, at man som borger melder sig ud, for så får man ingen indflydelse: ”Det handler jo om at skabe noget, ellers sker der ingenting” (Glismann 2009) 101
4 Konklusion Denne konklusion har en grundliggende hensigt. Vi vil svare på problemformuleringen: Hvilke konfliktende rationaler er på spil i Superkilens planlægningsproces? For at besvare problemformuleringen på den bedst mulige måde, så vil vi opsummere de forskellige aktørers rationaler og tydeliggøre, hvordan de adskiller sig fra hinanden. For at illustrere vores konklusion, har vi optegnet rationalerne i en tabel sidst i kapitlet. Vi har indsamlet og fremstillet den fornødne data til at forstå aktørernes forskellige rationaler. Fremgangsmåde, motivation og videnskabelige præmisser for rapportens forløb har vi belyst i Kapitel 1 og 2. Vi har givet de forskellige parter taletid på centrale stridsspørgsmål i kapitel 4, og fremvist kontekst og bevæggrunde for disse udtalelser i kapitel 3. Frugten af disse kapitler vil vi hermed endeligt opsummere: De konfliktende rationaler viser sig lige fra processens start. Da dommerkommiteen skulle vælge det endelige konkurrenceforslag, var der uenighed på to punkter: At det for det første overhovedet blev BIGs projekt, og for det andet omhandlede det måden, hvorpå valget blev afgjort. Lige meget, hvilken version de forskellige parter gengiver, så står det tilsyneladende klart, at der ikke var meget at diskutere i dommerkommiteen. Den ene version handler om, at borgernes repræsentant i Partnerskabets styregruppe fik et ultimatum, som han ikke kunne sige i mod. Den anden version handler om, at alternativet til BIGs robuste konceptforslag, Nørrewood, ikke kunne lade sig gøre at udføre, selv om det var blevet udvalgt som en af to mulige konkurrencevindere. Processen kom altså dårlig fra start, og det var borgergruppen (Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret, Kilebestyrelsen + øvrige borgere) på den ene side, Realdania og BIG på den anden, og Københavns Kommune midtimellem. Borgergruppen var af den overbevisning, at området havde brug for en bypark med rekreative naturelementer, mens Partnerskabet i højere grad mente, at 102
- Page 2 and 3:
1 Motivation og problemfelt ”Supe
- Page 4 and 5:
Partnerskabet bygherre og kontraktp
- Page 6 and 7:
1.3 Når man vil både det ene og d
- Page 8 and 9:
hvem der beslutter hvad. Informatio
- Page 10 and 11:
1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
- Page 12 and 13:
2 Videnskabsteori og metode Vi er i
- Page 14 and 15:
aktivitet), uden at forskeren på f
- Page 16 and 17:
ationelle og irrationelle. For Fouc
- Page 18 and 19:
Park kvarterløft, vores informante
- Page 20 and 21:
planlægning. Den bidrager til, at
- Page 22 and 23:
livsverdenen, og udviklede dertil e
- Page 24 and 25:
om en foranderlig sandhed, og ikke
- Page 26 and 27:
2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
- Page 28 and 29:
den reelle proces. 2.2.1 Forandring
- Page 30 and 31:
2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
- Page 32 and 33:
Hvilken netværksorganisering kende
- Page 34 and 35:
2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
- Page 36 and 37:
sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
- Page 38 and 39:
elationer udadtil på tværs af gru
- Page 40 and 41:
dimension, og til de indblandede ak
- Page 42 and 43:
fremstår dynamik og attraktivt. Vi
- Page 44 and 45:
2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
- Page 46 and 47:
en dialektisk proces, som er basere
- Page 48 and 49:
lev derfor et meget stort industri
- Page 50 and 51:
unge og gamle, familier og singler,
- Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
- Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
- Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
- Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
- Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
- Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
- Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
- Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
- Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
- Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
- Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
- Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
- Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
- Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
- Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
- Page 82 and 83: sammen med, at borgerne har en ande
- Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
- Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
- Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
- Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
- Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
- Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
- Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
- Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
- Page 101: i en konfliktende proces, når man
- Page 105 and 106: evæggrund til de erfaringer, som p
- Page 107: Hvilken type bypark foretrækkes? H