superkilen_ruc_projkt

1 Motivation og problemfelt
”Superkilen skal forny, forbedre og forskønne” (Superkilen 2009b).
Da vi i starten af dette semester skulle forme et muligt og spændende projektarbejde,
var der noget specielt ved den såkaldte Superkilen, der fangede vores interesse. Vi så
en positiv vision for Ydre Nørrebro, og af den farverige og udfordrende
projektbeskrivelse, var det særligt den spændende kombination af både
arkitektfagligheder og borgerinputs, der tiltrak os. Vi ville gerne gå i dybden med et
projekt, hvor man havde ’tænkt ud af boksen’ ved at benytte sig af en anderledes og
spændende planlægningsmetode, og Superkilen virkede på det tidspunkt, som et helt
åbenlyst valg.
Men efter at have overværet et procesmøde imellem de involverede aktører i
planlægningsprocessen, ændrede vores fokus karakter. Vi oplevede en stærk
uenighed blandt interessenterne, og i særlig grad mellem arkitektgruppen BIG (Bjarke
Ingels Group) og Topotek (landskabsarkitekter fra Tyskland) på den ene side, og
borgergruppen 1 på den anden. Borgergruppen følte ikke, at de havde tilstrækkelig
indflydelse på udformningen, hvilket arkitekterne var uenige i. Vores forforståelse
om, at processen var et mangfoldigt og alternativt forsøg på at mixe
planlægningsrationaler, at borgerinput skulle bruges aktivt i udarbejdelsen af
projektforslaget, blev derved udfordret. Og efter denne opdagelse blev vores
erkendelsesinteresse derfor at forstå de spændinger vi oplevede i planlægningen af
Superkilen. Processen, og den efterfølgende detaljering af projektet, har sidenhen vist
sig at indeholde en interessant række af modsatrettede og konfliktende
planlægningsrationaler, og det er disse, vi gerne vil præsentere for læserne. Vi håber
1 Med borgergruppen menes der de lokale beboer- og interesent repræsentanter der har været involveret i processen,
primært Kilebestyrelsen og Områdefornyelsens styregruppe.
1