superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

unge og gamle, familier og singler, børnefamilier og ældre ægtepar. I dag er store dele af ydre Nørrebro ’cool’ at bo i. De progressive bar- og café ejere har for længst åbnet en filial i brokvarteret, og Nørrebroparken er blevet en populær rekreationspark for områdets beboere. Nørrebro er blevet for alle, og var det ikke for den verserende bandekrig, så er områdets hidtidige udvikling generelt karakteriseret positivt. Men på trods af at Nørrebro har ændret sin funktion og beboersammensætning, så ser man stadig en bestemt selvforståelse og en klar idé om at beboerne skal have ansvar og indflydelse. Kampene har ændret sig, men de kæmpende har stadig samme tilgang. Det ligger altså i Nørrebroernes rødder at kæmpe for bedre forhold, enten med hjælp fra kommunen, som vi ser det i dag, eller på egen hånd, som det var tilfældet før i tiden. Dermed ikke sagt, at Nørrebroerne ikke selv tager hånd om forbedringer den dag i dag, men med instanser som kvarterløft og områdefornyelser er byudviklingen i større grad blevet et organiseret foretagende. Og netop disse to indsatsformer, vil vi nu kigge nærmere på. 2.3.3 Kvarterløft Nørrebro Park I 2001 besluttede Københavns Kommune at igangsætte et syvårigt kvarterløftsprojekt på Ydre Nørrebro Syd. Området blev udvalgt ”(...) som potentielt kvarterløftområde fordi det både socialt, fysisk og funktionelt har en række mangler og problemer. Det er samtidig et kvarter, som rummer potentialer, der gør det velegnet til en kvarterløftindsats” (Kvarterløft 2009a). Formålet med kvarterløftet var at finde ud af, 49
hvad man kan gøre for, at området bliver et attraktivt sted at bo og arbejde. Derudover skulle der indsamles ønsker og visioner for kvarteret. Den helt centrale præmis for kvarterløftsprojektet var, at udviklingsprocessen skulle ske i tæt samarbejde mellem kommunen, områdets beboere og brugere. Som udgangspunkt blev alle interesserede inviteret til en debat om, hvad kvarterløftet skulle gå ud på. Disse inputs til processen skulle indsamles, bearbejdes og prioriteres, så der kunne samles et forslag til en helhedsplan – kvarterets egen kvarterplan. De forskellige indsatsområde for Nørrebro Park har været omfattende. Der har været fokus på både boligforhold, hvor boligerne skulle gøres tidssvarende, forskønnelse af udearealer, med små pladser og gadeforskønnelse, og skabelsen af grønne områder. Det har også været intentionen at skabe nogle stærke sociale bånd. Den sociale indsats har gået på, at give borgerne ejerskabsfornemmelse, skabe socialt netværk og sammenhold. Dette ser vi blandt andet ved dannelse af fodboldklubben ’Nørrebro United’ og mulighed for billig tv og internet via ’Parknet’ (Statens Byggeforskningsinstitut 2009: 26). Helt grundliggende forsøgte man at styrke områdets selvforståelse og identitet, og et enkelt, men succesfuldt, greb var at ændre områdets navn. Tidl. leder af Kvarterløft Nørrebro Park betegner denne navneforandring som den største enkelt succes i projektet. Tidligere var området kendt som Ydre Nørrebro Syd, men denne ”trøstesløse” titel blev peppet op til Nørrebro Park Kvarter (Langebæk: 40.18, Kvarterløft Nørrebro Park 2007: 14). En evalueringsrapport, lavet at Statens Byggeforskningsinstitut (2009), fortæller, at der 50
Page 2 and 3: 1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83: sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102:
i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104:
4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?