superkilen_ruc_projkt

intersubjektivitet og kan være med til at danne en fælles forståelse mellem relationer
(Agger 2005; 33). På en måde er det i en Habermasiansk optik ikke fyldestgørende at
se på, hvordan samfundet er indrettet og fungerer, men via en kritik og vurdering af
samfundet skal det ses forhold til idealer om et emancipatorisk og demokratisk
samfund – det deliberative demokrati. Til forskel fra Flyvbjerg, så er idealet om det
deliberative demokrati en universel model, som enhver proces kunne vurderes i
forhold til. Og det interesserer Flyvbjerg sig ikke for; hans videnskab er det konkretes
videnskab, en casebaseret videnskab. Flyvbjerg vil ikke se samfundet i forhold til et
universelt ideal men forstå, hvor samfundet er på vej hen og bidrage til dets
værdirationelle handlen. Hans interesse ligger i det konkrete studie af menneske og
samfund, og som udgangspunkt en forståelse af, hvad samfundet er frem for, hvad
det bør være.
Vi har været inspireret af denne både- og tilgang, og der vil i opgaven derfor både
fremkomme en deskriptiv og normativ tilgang. Ikke en normativ i Habermasiansk
forstand, hvor man udvikler et normativt teoriapparat til at synliggøre
underminerende elementer i samfundet og finde frem til mulige alternativer, men
derimod til at kommentere på, hvad vi ser af uhensigtsmæssige udviklinger, der
kunne være undgået, eller i fremtiden, kan gøres noget ved. Denne tilgang giver os en
forståelse af både det tænkte og den faktiske implementering.
2.1.5 Forskerposition
Inspireret af en hermenneutisk-fænomenologisk tilgang, mener Flyvbjerg at objektet
er subjekt, når menneske og samfund skal studeres. I socialvidenskaben bliver
objektet subjekt, da objektet består af selvfortolkende mennesker (Flyvbjerg 1991a;
49). I den fænomenologiske forskning bliver det centrale, at man forsker i de
studerede objekters livsverden og erfaringer, da disse udgør en sandhed. Vi taler her
22