superkilen_ruc_projkt

Herefter finder man også en diskussion med Habermas, hvor den normative del af
Habermas terminologi bliver stillet op som et interessant input i vores projekt.
Herefter vil vi udfolde, hvad det er, vi mener, teori kan gøre for vores projekt, og
hvordan vi vil bruge det. I afsnittet om Kontekst vil vi med udgangspunkt i Flyvbjerg
og de Bourdieu-inspirerede danske forskere Anders Mathiesen og Kristian Delica,
argumentere for det nødvendige i at se planlægningen af Superkilen i lyset af en
kontekst.
Vi vil under hvert begreb tydeliggøre, hvordan den pågældende teoretiske diskussion
har haft indflydelse på vores fremgangsmåde. Men indledningsvis vil vi dog først
diskutere, hvorfor vi overhovedet har valgt Flyvbjerg som primær inspirationskilde,
og hvilken betydning det har fået for vores tilgang til feltet.
2.1 Det konkretes videnskab
Det konkretes videnskab er den form for videnskab Flyvbjerg benytter sig af, for at
kunne forstå menneskelig adfærd og samfund. Han udvikler sin metodiske tilgang på
baggrund af en kritik af den eksisterende teoriforståelse, hvor teoriens formål er at
forudse og af nogle kan forstås kontekstuafhængigt. (Flyvbjerg 1991a; 57).
“En Grammatik er ikke et sprog, reglerne for skak ikke skak, traditioner ikke faktisk
adfærd” (Flyvbjerg 1991a:61).
Det er ikke teorien, der skal være det studerende objekt, men det er teorien, der gør
det muligt at prøve at forstå det studerede. Flyvbjerg er på en måde forbeholden for
brugen og udvikling af teori og gør specielt op med teorier, der defineres som
universelle og forudsigende (Flyvbjerg 1991a; 55). Problemet er, at man i studiet af
mennesker og samfund står med menneskelig aktivitet på den ene side og teori på
den anden side. Derfor forandres baggrundsbetingelserne (ved den menneskelige
12