26.07.2013 Views

superkilen_ruc_projkt

superkilen_ruc_projkt

superkilen_ruc_projkt

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

live indifferent overfor brugernes erfaringer og meninger. Man mangler, med John<br />

Pløgers ord, forståelse af, hvem man planlægger for. Alle i byen forstår byrummet<br />

forskelligt, så hvis ikke planlæggeren formår at skabe forståelse for den livsverden,<br />

som han planlægger for, så vil der uvilkårligt skabe misforhold. Ejerskab er ikke, så<br />

at sige, bare noget man planlægger sig til. Vi mener, det er en vigtig pointe, for en<br />

given planlægning kan foretages med sociale hensigter, og alligevel medføre<br />

utilsigtede konsekvenser, såsom undertrykkelse af selvsamme gruppe, som man<br />

prøver at empower. Vi siger hermed ikke, at det er det, der kommer til at ske med<br />

Superkilen, men man skal være sig bevidst om planlægningens skjulte og ’mørke<br />

side’.<br />

To Superkilen-eksempler der illustrerer, hvordan hensigt og effekt ikke er en kausal<br />

størrelse, er forslaget om den ’Røde Plads’ (en af Superkilens tre zoner) og placering<br />

af et israelsk kloakdæksel. BIGs arkitekt beskiver, hvilke udfordringer det har været,<br />

når kritikere tolker noget om den Røde Plads, som ikke har været tiltænkt: ”(...) ham<br />

der har hadet den her reference der var til den røde plads, som var en af de objekter<br />

fra Rusland, der var sådan noget stalinistisk, sovjetisk og kommunistisk og det skulle<br />

man ikke prøve at støtte. Og det er jo svært at argumentere imod hvis man ligesom<br />

ser sådan”. Et andet eksempel på ’clash’ mellem fagfolk og lokalbeboere oplevede<br />

vi, ved det møde, vi i sin tid observerede. Det var et møde, der omhandlede<br />

rådgiverteamets nyeste forslag til konkret artitektur og øvrigte objekter til<br />

Superkilens tre zoner. Som tidligere beskrevet, så var der uenigheder på dette møde<br />

mellem arkitekterne og borgergruppen. Der var blevet indsamlet parkobjekter fra<br />

næsten hver af de lande, der er repræsenteret i området, og et af<br />

omdrejningspunkterne for debatten var et israelsk kloakdæksel. Det der ’var galt’<br />

med kloakdækslet var, at arkitekterne havde placeret det foran indgangen til<br />

Nørrebro-hallen, og det reagerede Nørrebrohallens repræsentant på. Han frygtede, at<br />

hallens mange muslimske brugere ville reagere voldsomt på denne ’provokation’. For<br />

85

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!