superkilen_ruc_projkt
superkilen_ruc_projkt
superkilen_ruc_projkt
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
live indifferent overfor brugernes erfaringer og meninger. Man mangler, med John<br />
Pløgers ord, forståelse af, hvem man planlægger for. Alle i byen forstår byrummet<br />
forskelligt, så hvis ikke planlæggeren formår at skabe forståelse for den livsverden,<br />
som han planlægger for, så vil der uvilkårligt skabe misforhold. Ejerskab er ikke, så<br />
at sige, bare noget man planlægger sig til. Vi mener, det er en vigtig pointe, for en<br />
given planlægning kan foretages med sociale hensigter, og alligevel medføre<br />
utilsigtede konsekvenser, såsom undertrykkelse af selvsamme gruppe, som man<br />
prøver at empower. Vi siger hermed ikke, at det er det, der kommer til at ske med<br />
Superkilen, men man skal være sig bevidst om planlægningens skjulte og ’mørke<br />
side’.<br />
To Superkilen-eksempler der illustrerer, hvordan hensigt og effekt ikke er en kausal<br />
størrelse, er forslaget om den ’Røde Plads’ (en af Superkilens tre zoner) og placering<br />
af et israelsk kloakdæksel. BIGs arkitekt beskiver, hvilke udfordringer det har været,<br />
når kritikere tolker noget om den Røde Plads, som ikke har været tiltænkt: ”(...) ham<br />
der har hadet den her reference der var til den røde plads, som var en af de objekter<br />
fra Rusland, der var sådan noget stalinistisk, sovjetisk og kommunistisk og det skulle<br />
man ikke prøve at støtte. Og det er jo svært at argumentere imod hvis man ligesom<br />
ser sådan”. Et andet eksempel på ’clash’ mellem fagfolk og lokalbeboere oplevede<br />
vi, ved det møde, vi i sin tid observerede. Det var et møde, der omhandlede<br />
rådgiverteamets nyeste forslag til konkret artitektur og øvrigte objekter til<br />
Superkilens tre zoner. Som tidligere beskrevet, så var der uenigheder på dette møde<br />
mellem arkitekterne og borgergruppen. Der var blevet indsamlet parkobjekter fra<br />
næsten hver af de lande, der er repræsenteret i området, og et af<br />
omdrejningspunkterne for debatten var et israelsk kloakdæksel. Det der ’var galt’<br />
med kloakdækslet var, at arkitekterne havde placeret det foran indgangen til<br />
Nørrebro-hallen, og det reagerede Nørrebrohallens repræsentant på. Han frygtede, at<br />
hallens mange muslimske brugere ville reagere voldsomt på denne ’provokation’. For<br />
85