superkilen_ruc_projkt

(Fællesmøde 2008, 2). Det lå altså klart, at der var nogle konceptuelle elementer i
projektforslaget, som Kilebestyrelsen ikke havde indflydelse på. Irritationen over at
man ikke kunne gøre noget ved et koncept man grundlæggende ikke kunne stå inde
for, har præget processen hele vejen igennem. Dette viste sig ihvertfald mere end tre
måneder efter da man stadig i Kilebestyrelsen diskuterede utilfredshed med den røde
farve. Selvom der har været positive møder med rådgiverteamet, hvor der var blevet
lyttet, var konceptet besluttet lang tid inden og zonerne lå fast (Fællesmøde 2009; 4).
Borgerrepræsentanten kommenterede det, og sagde: ”Det nytter ikke nu at diskutere,
om man hellere ville have haft en blå plads, nu må vi forholde os til det konkrete der
ligger” (Fællesmøde 2009; 5). På trods af, at nogle medlemmmer prøvede at kigge
fremad, er det ikke altid lykkedes og medlemmerne er endt i mange af de samme
diskussioner, hvilket ikke gør processen særlig konstruktivt. Projektlederen fra
Realdania har også nævnt, hvordan ’forkerte’ diskussioner har præget processen, og
Kilebestyrelsens rolle som sådan ikke var at bestemme, om det skulle være rødt eller
ej: ”(...) tanken var jo egentlig bare at de skulle have den her positiv tilgang til det:
’at vi har en mulighed for at få et byrum her og vi skal finde på nogle gode aktiviteter
at putte i’ og så bliver fokus ligepludselig: hvad må vi bestemme om det her – skal det
være rødt eller skal det ikke være rødt. Det var bare egentlig ikke det der var
meningen” (Thomsen 2009; 0:47:40). De gentagne diskussioner, og det at fortiden
har fyldt meget, har medført en skæv start, og været meget sigende for den fortsatte
proces.
3.9 Et stærkere forslag i dag?
Der har været en del uklarhed over, hvilken type borgerinddragelse der har været den
mest hensigtsmæssige, men også frustrationer over at man i dette projekt ikke gør
som ’man plejer’ på Nørrebro. Projektet er dog blevet ændret hen af vejen og
94