superkilen_ruc_projkt

esten af landet med ind i den økonomiske udvikling. Der blev dog samtidig iværksat
en række velfærdsorienterede bypolitiske initiativer, og her viser sig en dansk
tradition med at føre en vækst- og velfærdspolitik sideløbende (Sehested 2003; 16).
Efter regeringsskiftet i 2001 er selve bypolitik blevet nedprioriteret på statsligt
niveau, da By- og Boligministeriet blev defragmenteret, og lagt over i Erhvervs- og
Boligministeriet og Integrationsministeriet (Sehested 2003; 10).
Den daværende regering startede i 1993 et Byudvalg, som havde til sigte at forbedre
sociale og fysiske forhold i belastede by- og boligområder. Byudvalget startede
principper om den helhedsorienterede byplanlægning, som var grundlaget i de senere
kvarterløftsprojekter. Der er i alt givet kvarterløftmidler til 12 områder, hvor den
første generation kvarterløft var fra 1997-2001, og anden generation var i 2001-2007,
bla. Nørrebro Park (Engberg 2003; 130).
Kvarterløft startede ud fra en tanke om at der var uudnyttede potentialer i det lokale,
som skulle komme til sin ret gennem borgerinddragelse og et boligsocialt helhedssyn.
Der skulle sigtes mod både fysisk og social forbedring i et lokalområde.
Kvarterløftstrategier kan betegnes som værende en top-down initieret bottom-up
proces (Agger 2005; 19). Kvarterløftstrategierne 9 vægter helhedsorientering og
tværsektoriel tilgang, samt inddragelse af private aktører. I modsætning til traditionel
byfornyelse, hvor tilgangen var fysisk fornyelse, sigtede helhedsorienteret
byfornyelse efter kvarteret i sin helhed. Annika Agger beskriver kvarterløft som
værende: ”et ’bredt’ løft af et kvarter med en række forskellige dimensioner: en
social, en beskæftigelsesmæssig, en arkitektonisk, en bykulturel og økologisk og
endelig en demokratisk. Det offentliges indsats skal koordineres og være integreret,
idet forskellige virkemidler skal understøtte hinanden fremfor at foregå indenfor en
9 I juni 1996 bliver tanker om kvarterløft til en reel strategi, da Kvarterløftstrategien bliver omsat til retningslinier, som
fremgår af ”Kravspecifikation vedrørende kvarterløft-model-projekter” udarbejdet af Byudvalget (Agger 2005; 25).
34