superkilen_ruc_projkt

arkitektgruppen var placeringen af det israelske kloakdæksel ikke af speciel faglig
betydning, hvorfor de da også gik med til at rykke det til et andet sted. Man havde
ikke medtænkt den indefra forståelse af byrummet, som har rod i hverdagslivets
praksis. En praksis som kan have stor betydning for, hvordan fremtidige brugere,
opfatter Superkilen, benytter den og giver mening til den.
3.5.3 Eller hærværk?
Selv om denne rapport ikke kan svare på, hvilke reelle konsekvenserne de enkelte
parkdele får for byparkens faktiske byliv, så siger den alligevel noget om, hvorfor og
hvordan, der er konfliktende rationaler i planlægningsprocessen. Der er ingen aktører
i planlægningsprocessen, der håber på, at byparken ikke bliver en succes, men der er
dog forskellige opfattelser af, hvad der skal til, for at de store ambitioner og de mange
millioner kan omsættes til en velfungerende park. Hvor særligt Partnerskabet håber
på, at parken kan løfte identiten og livskvaliteten for områdets beboere, så er det et
andet syn, der frygter at netop selv samme proces kan have en potentiel skadelig
effekt. Tidl. chef for Nørrebro Park kvarterløft er inde på netop denne risiko: ”Man
vælger en proces, som beboerne ser som værende arrogant, (...) noget der signalerer
PAKISTAN! Altså de her mange kulturelle grupper, så udstiller vi nogle symboler,
men altså [det] folk oplever [er]: kom og se Mjølnerparken og dem der bor i den”
(Langebæk 2009: 0:51:49).
Et centralt succeskriterium for parken er, alt andet lige, at den bliver taget godt i mod,
at den bliver brugt, og at den ikke spoleres på grund af hærværk. Og det er netop det
sidste punkt, som alle aktører frygter – og det angår også BIG, Realdania og
Københavns Kommune.
Borgerrepræsentanten og tidl. chef for Nørrebro Park kvarterløft har en skepsis som
86