superkilen_ruc_projkt

fra BIG siger til dette: ”Der skal være borgerinddragelse, men der må også være en
grænse, for skal de i virkeligheden føre vores pensel?” (Stubgaard 2009; 0:30:11).
Dette ligger op til en diskussion om, i hvilken grad man skal lave borgerinddragelse,
og om der kan være projekter, hvor fagligheden bør være stærkest for at skabe
anderledes og udfordrende byrum? Noget af denne diskussion har vi allerede berørt,
men vi synes dog, det er interessant at fremhæve aktørernes efterrationalisering på
processen.
Projektlederen fra Realdania mener, at der er noget godt i begge modeller. Hun mener
ikke, at borgerinddragelse kun er løsningen, men hun mener heller ikke, at
kommunen er interesseret i, at beslutninger kun bliver taget oppefra. Begge dele skal
gå hånd i hånd (Thomsen 2009; 0:28:23).
Projektlederen fra Københavns Kommune mener at, hvis man ønsker at lave noget
stort og spektakulært via en konkurrence, og finder et projekt der har et stærkt
koncept, så er det det, man skal køre videre med uden en sideløbende
borgerinddragelse. Hvis man vil have borgerinddragelse, så synes hun ikke, at en
konkurrence er den rigtige form at lave et projekt ud fra (Rotne 2009; 0:51:35). Vi er
enige i, at valget af arkitektikonkurrence som form, og beslutningen om det ene
forslag fremfor et andet, har været med til at give processen en dårlig start. Men på
den anden side ligger der nogle potentialer i at lade en tegnestue som BIG,
samarbejde med en borgergruppe om udformning af et byrum. Problemet har derfor
mere været beslutninger taget på forkerte baggrunde, en stærk modstand fra
projektets start og en manglende indsigt i, hvad det er for et område man laver en
indsats i.
96