superkilen_ruc_projkt

3 Analyse af en konfliktfuld proces
En af vores første erkendelser, i forhold til at forstå de konfliktende rationaler i
planlægningsprocessen var, at dette projekt ville to ting på én gang: kreere et ’fyrtårn’
af en bypark, og samtidig inddrage borgerne. Dette dobbeltsigte har skabt forvirring i
forståelsen af, hvilke roller borgergruppen og øvrige borgere har haft, eller skulle
have i processen. Der er simpelthen blevet sat rationaler i spil fra starten af, som i
praksis virker modsatrettede. Faglig viden har for Partnerskabet været den
’afgørende’ viden, men for borgergruppen har det i stedet været indsigten i
hverdagslivet, der har været gældende. Som vi så i sidste kapitel, så var det særligt
det sidste rationale, indsigt i hverdagslivet, der har gjort sig gældende i den
planlægningstilgang, som kører sideløbende med Superkilen; Områdefornyelsen i
Mimersgadekvarteret. Men udover, at der opstartes to forskellige
planlægningsprojekter, med forskellige mål og metoder, så starter
uoverensstemmelserne mellem parterne allerede dengang man skulle beslutte, hvilken
af de to konkurrencevindende forslag, der skulle blive den endelige vinder. Og det er
det, første del af kapitlet vil handle om.
Herefter vil vi fremstille en diskussion af, hvilke ressourcer, der bedst sikrer en
succesfuld bypark: En bypark, som er af høj arkitektonisk klasse, funktionel og
velfungerende, og en bypark, som lokalbefolkningen vil få ejerskab til. Er det
arkitekternes faglige ekspertise, borgernes lokalpraktiske indsigt, der bedst sikrer
disse kriterier – eller formes den gode bypark via en god blanding? Vi vil lade
informanterne få taletid på disse spørgsmål, men derudover også knytte en teoretisk
diskussion til de konfliktende rationaler, som der udspringer af ovenstående
forestillinger.
73