superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

sammen med, at borgerne har en anden forståelse af, hvad de kan bestemme: ”Der har været en masse problemer, da der er en utryghed ved partnerskabets projekter. Jeg tror det grunder i den forskel, der er imellem Partnerskabet og områdefornyelsen. Vi er gået ind i et byområde, hvor de får en pose penge, 30 millioner, som borgere selv kan bestemme over. Samtidig med 100 millioner, som er mange flere penge, men der bliver koblet faglige folk på og en arkitektkonkurrence. Redskaberne der bruges i Partnerskabet er en anden måde at lave borgerinddragelse på. Fra Realdanias side har der ikke været et projekt, hvor vi har lavet mere borgerinddragelse, men i Mimersgade, pga. områdefornyelsen er man vant til mere borgerinddragelse. Der er interaktion mellem det faglige og borgere i partnerskabets måde at gøre det på” (Thomsen 2009: 0:24:27). Også Københavns Kommunes projektleder pointerer det uhensigtmæssige i at kombinere de to tilgange, de to måder at køre byudvikling på. Hendes fokus er på det uheldige i både at have konkurrence, hvor en tegnestue med et stærkt koncept vinder konkurrencen, og samtidig vil have borgerne til at påvirke projektets udformning: ”Altså jeg har tænkt sådan, at hvis man lave noget stort og spektakulært via en konkurrence, og dermed finder et projekt der har et koncept, så synes jeg at det er det man skal køre videre med uden at man kører borgerinddragelse med. Hvis man vil have borgerinddragelse med, så synes jeg ikke at konkurrence er den rigtige form for måde at lave projektet på (...).For det her med at nogen har en indsigelsesret på et projekt der er gået skævt fra begyndelsen af, at nogle føler at de har fået lagt et projekt ned over hovedet som de ikke vil have, hvor de i begyndelsen troede at de ville få noget andet, det skaber nogle konflikter fra begyndelsen af. Og så skal man være meget mere fokuseret på det der hedder proces, og finde ud af hvordan man kommer igennem det her rigtigt” (Rotne 2009; 0:49:55). Er der noget partnerne i denne planlægningsproces godt kan blive enige i, er det at omstændighederne omkring to byudviklingsprincipper, der kører samtidig, på ingen 81
måde har været frugtbart for Superkilen. Det har tværtimod medvirket til skærpe konflikten. 3.5 Superkilen som slutprodukt... Som det måske fremgår, så er det særligt i forhold til begrebet byrum, at vi finder forskellige rationaler i planlægningsprocessen af Superkilen. Der er simpelthen forskellige forestillinger om, hvorfor man udvælger netop dette område, hvordan man gør, og hvad det færdige byrum skal kunne. Det vi nu vil fremhæve omhandler forskellige syn på disse spørgsmål, og igen er det særligt Københavns Kommune, Realdania og BIG på den ene side, og borgergruppen på den anden side. Udover at lade informanterne tale for sig selv – inden for vores konstruerede ramme – så vil vi dog også knytte en kommentar til hvert rationale. 3.5.1 Bilbao-effekt? Det er særligt Realdania og Københavns Kommune, der repræsenterer det rationale, der ligger bag den føromtalte Bilbao-effekt. Det helt centrale er, at det er det arkitektoniske byrum, der vil få en funktion på lokalt niveau i forhold til identitetsdannelse og fællesskabsfølelse. For en del af Mimersgadekvarteret har tilsyneladende brug for et ’skub i den rigtige retning’: ”Mjølnerparken er et område løsrevet fra det omgivende samfund, hvor normerne for opførsel og adfærd er anderledes, og hvor der eksisterer en kulturel og sproglig forvirring. De mange paraboler afspejler områdets orientering mod et andet sted. Det er et område, hvor stort set ingen danskere i dag ønsker at flytte til, og som både har været i fokus i 82
Page 2 and 3:
1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5:
Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7:
1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9:
hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11:
1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13:
2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15:
aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17:
ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19:
Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21:
planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23:
livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25:
om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27:
2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29:
den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31:
2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102: i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104: 4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106: evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107: Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?