superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

Kommune, der hver især har afsat 50 millioner kr. til udvikling af ydre Nørrebro. Intentionen med Partnerskabets byudviklingsprojekter er, at de skal fungere som ”løftestænger for en positiv udvikling i kvarteret.”(Rambøll 2005). De 100 millioner kroner Partnerskabet i alt råder over, skal altså gå til projekter sideløbende med Områdefornyelsens aktiviteter. 2.3.5.1 Realdania Adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov er positiv i omtalen om Superkileprojektets potentiale: "Mangfoldighed er om noget kendetegnet for Nørrebro. Her mødes mange forskellige kulturer, som alle er med til at sætte deres præg på bydelen og få den til at summe af liv og aktivitet døgnet rundt. Vi tror på, at det forslag til fremtidens Superkile, vi har præsenteret i dag, vil være med til at styrke og fastholde denne kvalitet ved Nørrebro" (Mimersgadekvarteret 2008a). Fonden Realdania blev etableret i efteråret 2000, og har siden sat mange forskellige projekter i gang ”for at øge livskvaliteten i byen, byggeriet og i bygningsarven i Danmark”. De arbejder helst i partnerskaber og netværk, og lægger vægt på ”et aktivt samspil mellem ildsjæle, kommuner, institutioner, erhverv og brancheorganisationer”. Deres udgangspunkt er, at det kræver kompetencer at drive en filantropisk virksomhed: ”Vi engagerer os fagligt og økonomisk i de projekter, vi går ind i, og vi tager medansvar for, at vores støtte giver gode, varige resultater” (Realdania 2009a). Historisk set startede det endnu ikke navngivede Realdania med, at Østifternes Kreditforening i 1972 fusionerede med en række andre kreditforeninger og skabte den landsdækkende Kreditforeningen Danmark. Men i 1993 blev forretningen Realkredit Danmark A/S udskilt fra foreningen. Den skiftede navn til Foreningen 55
Realdanmark, som herefter ejede Realkredit Danmark A/S gennem RealDanmark Holding A/S. I oktober 2000 solgte foreningen sine realkreditaktiviteter og bankaktiviteter til Danske Bank, da RealDanmark Holding fusionerede med Danske Bank, og hermed ophørte foreningen med at drive finansiel virksomhed. Den begyndte i stedet at ”drive filantropisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed”. Senere fik foreningen også sit nuværende navn: Realdania. Før salget af realkreditaktiviteterne havde foreningen en egenkapital på knap 10,5 mia. kr. Pengene kunne ikke udbetales til foreningens medlemmer pga. ”realkreditloven, vedtægterne og forholdets natur”. Midlerne kunne altså ikke udbetales til medlemmerne, men skulle i stedet komme almenvellet til gode (Realdania 2009b). De har overordnet to formål: ”Vi støtter og igangsætter projekter inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet.” ”Vi investerer vores formue for at sikre det størst mulige afkast.” De arbejder med tre områder: Byen, Byggeriet og Bygningsarven. ”Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndsværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget mere”. Og det er dertil meningen, at det er investeringsvirksomhed, som skal skabe det økonomiske grundlag for den filantropiske virksomhed. Man kan blive medlem af Realdania, hvis man ejer fast ejendom. Og for at blive valgt til det 109 mand store repræsentantskab, Realdanias øverste myndighed, skal man opstille til valg, der foregår hvert fjerde år (Realdania 2009c). Ser man nærmere på, hvilke profession medlemmerne af repræsentantskabet besidder, så viser der sig et nogenlunde entydigt billede. De er næsten alle sammen direktører eller har en anden form for ledende stilling: se figuren på næste side. (Realdania 2009d) 56
Page 2 and 3:
1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5:
Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83: sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102: i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104: 4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106: evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?