superkilen_ruc_projkt

ønskede en park, som der af ’faglige grunde’ blev underkendt til fordel for
Superkilen.
Vi vil her minde om Flyvbjerg udsagn om forholdet mellem rationalitet og magt:
”(...)rationalisering fremstillet som rationalitet er en hovedstrategi i magtens
rationalitet.” (Flyvbjerg 1991b: 424). Det vil sige, at magten finder vi i det, der for
aktørerne er ”sand” og selvfølgelig viden. Projektlederen fra Københavns Kommune
gør valget af BIG som konkurrencevinder til en selvfølgelighed i hendes optik, der
ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. Det er en argumentation, hvor argumentet er, at
det andet forslag ikke kan udføres. Valgmuligheden findes ret beset ikke. Vi ser en
rationalisering i samme dur, når projektlederen fra Realdania forklarer, at valget faldt
på BIG: ”Fagdommerene var klart af den klare holdning at BIGs projekt overholdte
konkurrenceprogrammet, og det gjorde det andet projekt ikke. Der var lidt uenighed i
gruppen, men det lykkedes fagdommerene at få overbevist gruppen om BIG projekt.
Den var lidt svær da der var delte meninger, men det lykkedes at bliver enige
(Thomsen 2009: 0:13:28). Det der var forskelligt var at BIGs var et koncept, hvor
detaljerede elementer skulle sættes sammen af en borgerproces. (...) Det var svært,
da nogle har en mere faglig tilgang og en tiltro til at parter kan lave konceptet
ordentligt. Andre var mere trygge ved at vide, at det var mere detaljeret – man kan
ikke se det for sig. (Thomsen 2009: 0:17:30). Realdanias projektleder får altså
ligeledes udtrykt en rationalisering af fagligheden gennem fagdommerene, som viser
den ”rigtige” vej at gå. Det bliver selvfølgeliggjort, at det er fagdommerene, der ved
bedst, for ’de ved, hvad de taler om’. Magten viser sig her ved klæbe sig til
fagdommerene frem for dem, der ikke kan se det for sig – dem uden en faglig tilgang.
Det er en rationalisering, vi ser specielt i Realdanias og BIGs udsagn. BIGs
projektleder, som er uddannet arkitekt, rationaliserer på samme måde: ”Så var der
diskussioner om, hvordan den skulle se ud, og det er som sådan egentligt heller ikke
noget, borgeren skal blande sig i, fordi det er simpelthen et design spørgsmål. Nogen
76