superkilen_ruc_projkt

synes den er grim, nogen synes den er pæn, det kan man jo ikke rigtigt bruge til
noget. Når vi arbejder, så er der jo rigtigt mange præmisser der skal gå op i en
højere enhed, funktion, lysforhold og materialer, overflader og al muligt.” Det er helt
selvfølgelig viden (for ham), at borgerne ikke er i stand til at komme med et
kvalificeret bud i design. Han underbygger sin påstand med eksempler på, at
borgernes meninger er meget subjektive. Når ret skal være ret, så bløder han dog op i
andre dele af interviewet, og fremhæver særligt borgernes indvirkning på projektet,
som værende afgørende for den plan for Superkilen, der er under udarbejdning. Men
eksemplet siger alligevel noget interessant om de forskellige rationalers mulighed for
indflydelse: borgergruppens foretrukne Nørrewood havde, hvordan man end vender
eller drejer den, reelt set ikke nogen chance for at blive valgt, så længe den af de
tilstedeværende fagdommere blev erklæret ikke egnet.
3.2 Borgerne ved bedst-tradition
Når borgerrepræsentanten udtrykker, at fejlen ved projektet er, at Partnerskabet har
valgt en top-down tilgang i et bottom-up område, er det netop blandingen af disse to
rationaler, han henviser til. Troels Glismann har været formand i Områdefornyelsens
styregruppe, og han har derfor været vant til at borgerne og deres lokale kendskab
bliver set som drivkraft bag projekterne. Han henviser både til denne erfaring fra det
sideløbende projekt, men også til Ydre Nørrebros generelle historie.
Det har været grundlæggende vigtigt for borgerrepræsentanten at have indflydelse på
projektet, for han er af den overbevisning, at gruppen af lokale interessenter
indeholder praktisk know-how, som er eksistentielt for processen.
Borgerrepræsentantens tilgang til deltagelsen har været med rod i borgernes ønsker.
Han har hele tiden spurgt sig selv om han vil kunne se sig selv eller andre i den nye
77