superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

Borgerne har haft stor indflydelse på udvalget af projekter, der skal foregå i området. Områdefornyelsen startede en åben workshop, hvor borgerne i området kunne komme med ideer til byfornyelsesprojekter. Derefter blev der nedsat en gruppe borgere i styregrupper, hovedsagligt interessenter i området, og den gruppe stod for prioriteringen af projekterne. Nogle blev fuldt ud finansierede, og andre skulle finansieres af partnerskaber. Derefter har man, som borger kunne søge penge til forskellige mindre projekter (Mimersgadekvarteret 2009c). Man har i Områdefornyelsen haft stor fokus på grønne områder og forskønnelse af byrummet. Kvarteret har lidt under manglende grønne udendørs- og friarealer og meget trafik, og mulighederne for udendørsophold har ikke været tilfredsstillende. Planlægningen af BaNanna Park illustrerer på fin vis i, hvordan Områdefornyelsen udnytter den plads, de har, og i hvilken ånd områdefornyelsen foregår. Parken er ved dags dato under udarbejdelse og vil koste 6 millioner kroner. Den er udviklet af NORD Arkitekter i samarbejde med Rådmandsgade Skole, Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret og landskabsarkitektfirmaet Schønherr Landskab. 2.3.4.1 BaNannapark Ønsket var at lave en bydelspark, som giver mulighed for boldspil og ophold for områdets beboere og de nærliggende institutioner. Det var NORD arkitekter, der lavede de første skitseforslag, hvor udarbejdelsen foregik i tæt samarbejde med børn og unge fra kvarteret, lokale beboere, skoler samt idræts-og fritidsklubber. Inddragelsen af børn har været specielt konstruktiv, forklarer Johannes Pedersen, der er partner i NORD Arkitekter: " Børnene var meget konkrete i forhold til deres behov og brug af byrummet. De kom med nogle væsentlige input fra deres perspektiv. Børnenes idé om at placere en banan midt i parken var inspireret af navnet BaNanna Park der har været grundens kaldenavn i mange år. 53
Snakken blandt børnene gik om at der jo ikke var nogen banan. For os handlede det om at tage fat i parkens oprindelige navn og identitet og bygge videre på det” (Hansen 2009). Man tog altså udgangspunkt i det børnene gerne ville have, og parken blev konstrueret på børnenes præmisser. Den eksisterende boldbane vil blive restaureret, og borde/bænke og forskønnende objekter som beplantning af blomster og udsmykning af gavle med malerier skal gøre parken attraktiv for alle. Titlen BaNanna park kommer af, at parken ligger på Nannasgade på ydre Nørrebro og hovedsageligt er blevet brugt af børn og unge. Men man har tilsyneladende videreudviklet parken med udgangspunkt i børnetitlen: I hvert fald fremstår der en banan på planforslaget 2007 angående BaNanna Park. Bananen skal være et bakket legelandskab og fungere som tribune til aktiviteterne på plænen. Derudover vil parken også rumme en ’jungle’ af træer, en kunstgræsbane, klatrevæg og opholdsplads for aktiviteter af ’mere uformel karakter’ (Mimersgadekvarteret 2009d). 2.3.5 Partnerskabet - En ’ny’ fremgangsmåde? I kraft af Områdefornyelsens forholdsvist lave budget, er der selvfølgelig grænser for, i hvilken størrelsesorden projekter i kvarteret kan finansieres. En uundgåelig faktor i denne henseende er derfor partnerskabet mellem Realdania og Københavns 54
Page 2 and 3:
1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83: sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102: i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104: 4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?