superkilen_ruc_projkt

planlægge efter. Brugerne derimod agerer anderledes i virkeligheden, fordi de
tilskriver rummet mening og betydning. Arkitekter og planlæggere kan derfor ikke
forvente, at rummet eller arkitekturen vil blive ’læst’ som forventet - ”(...) arkitekten
og planlæggeren er i virkeligheden ikke interesseret i tegnenes sociale kontekst, dvs.
den situerede og spontane, erfaringsbaserede og diskursive tolkning og forståelse af
stedet” (Pløger 2004a; 105) Alle i byen læser og forstår byen og rummet forskelligt,
og rummet har en betydningssammenhæng, som ikke kun er materiel, men også
social. Verden og byen ses gennem et begrebsapparat, gennem betydnings- og
meningsgivende sammenhænge for den enkelte, og det er ud fra disse, at rummet
fortolkes, bruges og gives mening til. Der mangler en forståelse af de selv-skabte
meninger og værdier, der skabes i byen, forskellige livsformer og livsbetingelser,
som skal medtænkes i planlægning, hvis man vil imødekomme bylivskvaliteter,
forskellige livsudformninger og det, at byen er præget af forskellighed og
foranderlighed (Pløger 2004a; 107). ”Grunden til, at bypolitikken stadig befinder sig
i dødvande, som man måske lidt skarpt kan kalde det, er, at man rent faktisk ikke ved,
hvordan hverdagslivet leves i nutidens boligområder, hvilket gælder for såvel socialt
belastede som 'almindelige' boligområder. Man ved med andre ord ikke, hvordan
man som beboer bruger, oplever og erfarer sit bosted som en del af det hverdagsliv,
man lever” (Mazanti 2004; 164). Man kan sige, at der er et misforhold mellem den
udefra forståelse, og definition af belastede boligområder, og den måde som beboere
oplever det samme boligområde. Dette misforhold skal imødekommes på den mest
hensigtsmæssige måde, og dette skal ske via nytænkning i de planpolitiske strategier.
Planlægning kan altså også have en mørk side - en side, hvor man gennem
planlægning kommer til at undertrykker svage grupper og fremhæver en elite. Oren
Yiftachel sætter fokus på at planlægning kan ses som social kontrol, og at
planlægning også er funktioner, hvori der har været ført en bevidst social kontrol
(Yiftachel 1998; 397). Planlægningsteori og public policies skal ses som et produkt af
44