superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

• Etablering af det urbane byrum Superkilen - kilen fra Nørrebrogade til Tagensvej, hvor den grønne cykelrute løber. Borgerne i området havde oprindeligt peget på, at det var DSB-arealet, der havde størst fornyelsespotentiale. Området, som Rambøll har navngivet Superkilen, var i forvejen en populær cykelrute mellem Tagensvej og Nørrebroparken, så mange mente, at det var det tomme og funktionsudtømte DSB-areal, der skulle udbygges. 2.3.5.4 En fortælling om DSB-arealet DSB-arealet er det forladte godsareal mellem Føtex ved Nørrebro Station og Tagensvej på ydre Nørrebro, og med Mjølnerparken som ”nabo” til området. Arealet har siden det blev funktionsudtømt været genstand for mange kreative visioner om, hvordan det ubrugte areal kan bruges. Ophavsmændene til disse ideer har været alt lige fra Københavns Kommune, borgergrupper, kunstnergrupper, beboere, områdefornyelsen, lokale ildsjæle etc. 10 . Der har været et helt grundlæggende fælles ønske om, at arealets fremtidige brug skulle ses i relation til områdets generelle behov, faciliteter og mangler. Der har med andre ord været efterspørgsel på flere grønne områder, men helt centralt var ønsket om, at der ikke skulle bygges flere boliger (Jørgensen & Henriksen 2008; 7-10). Borgerne på ydre Nørrebro ville også have et område, de kunne være stolte af. Derudover ønskes der flere aktiviteter for de unge på ydre Nørrebro (50 % af Mjølnerparkens 2.200 beboere er mellem 0-17 år, og generationer og forskellige kvarterer skulle kunne mødes i et smukt og rekreativt område (Jørgensen & Henriksen 2008: 8 + 42). Af relevante og konkrete eksempler kan nævnes Ynitiativ-gruppen, der i særlig grad vægtede ”(...)de unge mennesker der i den grad savnede opmærksomhed og i særdeleshed voksen-opmærksomhed”, 10 Af forskellige aktører kan nævnes: Ynitiv, kunstgruppen, YNKB, ungeprojektet BY X, Mjølnerparkens bestyrelse, CPH Bazar & Culture, Dansk Islamisk Råd. 59
som fremtrædende medlem Finn Christiansen beretter i beskrivelsen af områdets unge (Jørgensen & Henriksen 2008; 20). Ynitiv-gruppen havde med succes arrangeret det såkaldte ”ungemøde”, hvor 300 unge, samt en lang række private og offentlige interessenter og foreninger deltog. Målet med mødet var at indsamle forslag til en fremtidig lokalplan for ydre Nørrebro. Det fortsatte arbejde med dette lokalplansforslag udmøntede sig i år 2001 i en idé om en aktivitetspark og en kunst- og kulturinstitution på DSB-arealet, som skulle kunne ”løse op for den stigende kriminalitet, den tyngende ensomhed og ukendskabet til hinanden på Ydre Nørrebro”, ligesom det skulle fremme bæredygtig integration og skabe ligeværdige naboer (Jørgensen & Henriksen 2008; 20-23). Der fremgik en lang liste af konkrete funktionsmæssige ideer fra forslaget angående DSB-arealet: Familieafdeling med grillplads, petanque, minigolf, byggelegeplads, gokartbane, cykel/knallert-værksted klatrevægge etc. Området skulle derudover også indeholde en selvstyrende ungdomsklub, kulturhus, og børnehave/vuggestue. Disse forslag var resultatet af Ynitivs basismobilisering, og Finn Christiansen fremhæver, at projektets fortsatte aktivitetsmæssige drift skulle være borgerstyret og ikke-elitært. Hvis lokalforslaget var blevet accepteret af Københavns Kommune, ville det blive et område, der ville fremme lokalt ejerskab og engagement og ikke en æstetisk park. Men på trods af at lokalplansforslaget blev underskrevet af Områdefornyelsen, Nørrebro Park, Nordvest Kvarterløft og Nørrebro Lokalråd, så undlod Københavns Kommune at følge denne indstilling (Jørgensen & Henriksen 2008; 24-25). YNitiv var et centralt initiativ i begyndelsen af det nye årtusinde, men det var langt fra det sidste. Siden har grupper som YNKB, Fragtgruppen, tegnestuen NORD, Mjølnerparkens beboerforening ved formand Mohammed Aslam, forsøgt at præge området med aktivitetsfremmende visioner, og alle har de haft bottom-up og borgerdrevende metoder tilfælles (Jørgensen & Henriksen 2008). 60
Page 2 and 3:
1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5:
Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7:
1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9:
hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83: sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102: i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104: 4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106: evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107: Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?