superkilen_ruc_projkt

yudviklingsperspektiverne indeholder, bruger vi til at skabe forståelse for
Superkilen-aktørernes ofte modsatrettede rationaler. Som vi også vil uddybe i kapitel
4, så er vi af den mening, at en ikke så lille del af den skæve udvikling i Superkilen
og i samarbejdet mellem Partnerskabet (Realdania og Københavns Kommune) og
BIG på den ene side, og borgergruppen på den anden side, kan forklares med, at
Partnerskabet har undervurderet, eller ikke medregnet, hvordan ”man plejer at gøre”
på Ydre Nørrebro. Ydre Nørrebro har nemlig både vane og tradition for, at
byudvikling skabes i nært samarbejde med områdets interessenter. På den anden side
vil vi dog også synliggøre, at Partnerskabets visioner med ’fyrtårnsprojektet’ skal ses
i sammenhæng med både velmente og nødvendige ideer om at give Ydre Nørrebro
identitet og skabe lokal forankring, og vise udadtil, både nationalt og internationalt,
hvad området har af potentialer og værdier.
I Nørrebro-fortællingen vil vi se på den nyere historie omkring Ydre Nørrebro, via
diverse ideer og visioner fra det funktionsudtømte DSB-areal. Derudover vil vi
præsentere, hvilke konkrete planlægningsredskaber der er blevet brugt i området, og
dette vil vi gøre ved at inddrage erfaringer og konkrete eksempler fra Kvarterløft
Nørrebro Park og Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret. Vi vil afslutningsvis i
kapitlet præsentere Superkilens etablering, men inden vi når så langt, vil vi først
introducere den teoretiske rammeforståelse.
2.2 De teoretiske rammer
Den følgende præsentation af forandringer i samfundet, samt begrebet
’netværksstyring’ tjener to hovedformål: For det første ser vi denne udvikling, som en
fundamental betingelse for at bottom-up tilgange, og det at ’kigge udad’ i
byudvikling, er aktuelle byudviklingsprincipper – og helt centralt for vores projekt,
da de har forklaringskraft i forhold til at forstå Superkilen-aktørernes rationaler og
26