superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

planlægning. Den bidrager til, at danne skole for det område casen vedrører (Flyvbjerg 1991a; 152). Det vi har valgt at arbejde med er en kritisk case, hvis formål er: "At opnå information som tillader logiske slutninger af typen 'hvis det (ikke) gælder for denne case, så gælder det for alle (ikke for nogen) cases'” (Flyvbjerg 1991a; 150). Casens generaliserbarhed kan forøges ved det rigtige case-valg, som ifølge Flyvbjerg handler om, at man skal vælge en kritisk case. Han definerer en kritisk case, som en case, der er udvalgt i kraft af en strategisk betydning. En kritisk case muliggør en afprøvning af fx. en konkret planlægningsfilosofi, som er typisk for en type af bypolitik- og planlægning (Flyvbjerg 1991b; 24). Vi valgte en case, som ved første syn og ved overfladen lignede et skoleeksempel på god planlægning, men det interessante er så, at et dybere kendskab til processen siger noget andet. Vi valgte denne case, fordi vi havde en idé om, at deres borgerinddragelse og planlægning til mangfoldighed virkede spændende. Det kunne på overfladen ligne et velfungerende netværk, der både kan arbejde med æstetik og ejerskabsfornemmelse. Derfor kan man sige, at vi intuitivt har foretaget et kritisk case-valg (Flyvbjerg 1991a;152). Vi vil gennem casestudiet vise nogle af de problematikker, der kan opstå i moderne planlægning, og hvordan denne viden kan bruges som refleksion over styrker og svagheder i andre processer. Dette casestudie kan altså ikke sige, at hvis man handler på en bestemt måde, så sker der 'det og det' - vi ser ikke nogen kausalitet mellem Superkilens proces og andre processer, men vi vil vise, hvad der kan gå galt, hvis man ikke tænker kontekst ind i planlægning af en proces. Vores generering af viden udspringer altså ikke af naturvidenskabelige 'efterprøvningidealer', men er altså rettet mod at sige noget større, end udelukkende at sige noget om Superkilen- processen og kun Superkilen-processen. Hvad vi i denne opgave finder af interessante rationaler og diskussionsmæssige omdrejningspunkter, har også relevans for andre projekter, der sagtens kan have nogenlunde lignende problematikker. 19
2.1.4 Idealer versus virkelighed, eller hånd i hånd? Bent Flyvbjerg mener, at planlægning som fag er blevet idealisternes legeplads - ”Det positive ved planlægning, er at den typisk er stærk på idealer og håb om at kunne ”gavne”. (...) Men ved mødet med virkeligheden, dvs. ved faktisk implementering, fragmenterer projektet under indtryk af magt og bliver til en mængde usammenhængende delprojekter med utilsigtede, uforudsete og udemokratiske konsekvenser” (Flyvbjerg 1991b; 427). Det, der her bliver kredset om, er forholdet mellem idé og virkelighed, eller plan og praksis, og hvad vægtningen og forholdet mellem disse gør for en proces. Et forhold som er yderst relevant i studiet af Superkilen. I en klassisk og klichepræget opstilling mellem idé og virkelighed, repræsenterer Michel Foucault og Jürgen Habermas ofte hver sin side. Groft sagt handler det om, at Habermas har et veludviklet teoretisk begrebsapparat om idealerne (ideerne) for et demokratisk samfund, og Foucault fokuserer i højere grad på forståelsen af processer (virkeligheden). Foucault er modstander af en teori-tradition, hvor man arbejder med idealer forstående som, hvad der skal gøres, og kaster i stedet blikket på forståelsen af politik, magt og rationalitet, og hvordan den i realiteten fungerer. Flyvbjerg mener ikke, at man skal erstatte den normative tilgang til planlægning, som Habermas arbejder med, men han mener, at den skal suppleres med en praktisk forståelse af politik, planlægning og magt. Dermed undersøges, hvad den implementering og virkelighed gør for at kunne realisere planlægningens ideer – dette vil give den rette forståelse af samspillet mellem idé og virkelighed (Flyvbjerg 1991b; 429). Helt grundliggende handler den Habermasianske forskningsoptik om at afdække efterkrigstidens kapitalistiske velfærdssamfunds pacificering af livsverdenen. Habermas bestræbte sig på at formulere en kritik af systemets værdikolonisering af 20
Page 2 and 3: 1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71:
2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73:
projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75:
3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77:
Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79:
synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81:
aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83:
sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85:
mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87:
live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89:
handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91:
orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93:
opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95:
3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97:
spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100:
3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102:
i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104:
4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?