superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har hidtil omtalt Københavns Kommune som en samlet størrelse. Det er selvfølgelig unuanceret. Det vi har interesse i, det er, hvad Københavns Kommune har af rationale og tilgang til Ydre Nørrebro i almindelighed og Superkilen i særdeleshed. Og dertil er det særligt de to forvaltninger, Økonomiforvaltningen og Teknik og Miljøforvaltningen, der har været aktører i planlægningsprocessen. Af en artikel de selv har publiceret på deres hjemmeside Mimersgadekvarteret – en kort Kulturhistorisk introduktion (Københavns Kommune 2009b), fremgår det, at området har styrker såvel som svagheder. Det er meget tydeligt, at Københavns Kommune ønsker, at projektet skal være spektakulært og skabe positiv opmærksomhed omkring Mimersgadekvarteret. For som de beskriver på deres hjemmeside i baggrundsmaterialet til Superkilen, med følgende tekst om Mjølnerparken i Mimersgadekvarteret: ”Mjølnerparken er et område løsrevet fra det 57
omgivende samfund, hvor normerne for opførsel og adfærd er anderledes, og hvor der eksisterer en kulturel og sproglig forvirring. De mange paraboler afspejler områdets orientering mod et andet sted. Det er et område, hvor stort set ingen danskere i dag ønsker at flytte til, og som både har været i fokus i mange debatter og et centralt emne i de holdningsændringer, der er foregået i løbet af de sidste dekader”(Københavns Kommune 2009b). Kommunen lægger altså ikke fingre i mellem, når de beskriver Mimersgadekvarteret og Mjølnerparken, og området trænger til et ordentligt opløft. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondams visioner for området, gennem Partnerskabets indsats i Superkilen, er positive: "Vores håb er, at Superkilen med dette projekt bliver et fyrtårn for Nørrebro. At konceptet kan skabe et miljø for aktiviteter og mødesteder, hvor man kan være sammen på tværs af kulturelle og sproglige forskelle" (Mimersgadekvarteret 2008a). 2.3.5.3 Partnerskabets projekter Partnerskabet fik rådgivningsvirksomheden Rambøll til at lave en undersøgelse af, hvilke potentielle indsatsmuligheder området på Ydre Nørrebro indeholdt. Ud fra denne undersøgelse valgte man tre indsatsområder (Partnerskabet for Mimersgadekvarteret 2007): • Udvikling af en aktivitetspark på DSB-arealet. • Fornyelse af Nørrebrohallen til fremtidens Idræts – og Kulturhus. 58
Page 2 and 3:
1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5:
Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7:
1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81: aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83: sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85: mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87: live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89: handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91: orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93: opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95: 3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97: spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100: 3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102: i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104: 4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106: evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107: Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?