superkilen_ruc_projkt

sektors synsvinkel.” (Agger 2005; 125). Der er blevet gennemført forskellige
kvarterløft, men vores interesse er Kvarterløft Nørrebro Park, da vi mener, at den har
været med til at skabe en stærk bottom-up tradition på Nørrebro.
2.2.2.2 Fra periferien til inddraget aktør
Som beskrevet tidligere bliver styringsprocesserne i dansk byplanlægning drevet af
governance, men til dels også præget af en government orienteret tilgang til det
bypolitiske felt. På trods af at de lever side om side, har borgeren og interessenter fået
en ny rolle grundet den stigende orientering mod governance som styringsform.
Hermed ses borgere ikke længere som aktører i periferien, men en aktiv medspiller i
planlægningsprocesser og kollektive beslutninger. I dette forekommer en diskussion
om, hvor meget indflydelse de involverede aktører egentlig har, og hvor åbne rammer
der egentlig er i beslutningsprocessen, og dette vil vi diskutere videre i kapitel 4.
Der tales om en øget fragmentering og kompleksitet i samfundet, som har indflydelse
på, hvordan styring og planlægning imødekommer samfundets udfordringer. I et
samfund af forskellige fora og netværksdannelser er det en nødvendighed, at de
mange aktører medierer mellem interesser, og skaber kommunikative og
forhandlende processer for at opnå fælles resultater (Agger 2007; 34). I
netværksstyring bliver beslutningskanalerne ikke så synlige, og det bliver nemmere at
påvirke forskellige processer, fordi styringsrelationerne sker mellem officielle, semi-
officielle og private aktører. Adgang til de formelle og uformelle netværk bliver
vigtige, mens beslutningsrelationer og ansvarsfordeling mellem aktører og netværk
bliver mere kompleks (Agger 2005; 15). Resultatet af netværksstyring er, at det bliver
sværere at skelne mellem den politiske sfære og sociale sfære. Derfor er det
nødvendigt at inddrage både den politiske, den sociale praksis og deres relation til
hinanden (Hulgård & Bisballe 2003; 98). Inspireret af Patsy Healey, mener Hulgård
35