superkilen_ruc_projkt

unge og gamle, familier og singler, børnefamilier og ældre ægtepar. I dag er store
dele af ydre Nørrebro ’cool’ at bo i. De progressive bar- og café ejere har for længst
åbnet en filial i brokvarteret, og Nørrebroparken er blevet en populær rekreationspark
for områdets beboere. Nørrebro er blevet for
alle, og var det ikke for den verserende
bandekrig, så er områdets hidtidige udvikling
generelt karakteriseret positivt.
Men på trods af at Nørrebro har ændret sin
funktion og beboersammensætning, så ser man
stadig en bestemt selvforståelse og en klar idé
om at beboerne skal have ansvar og
indflydelse. Kampene har ændret sig, men de
kæmpende har stadig samme tilgang. Det
ligger altså i Nørrebroernes rødder at kæmpe for bedre forhold, enten med hjælp fra
kommunen, som vi ser det i dag, eller på egen hånd, som det var tilfældet før i tiden.
Dermed ikke sagt, at Nørrebroerne ikke selv tager hånd om forbedringer den dag i
dag, men med instanser som kvarterløft og områdefornyelser er byudviklingen i
større grad blevet et organiseret foretagende. Og netop disse to indsatsformer, vil vi
nu kigge nærmere på.
2.3.3 Kvarterløft Nørrebro Park
I 2001 besluttede Københavns Kommune at igangsætte et syvårigt kvarterløftsprojekt
på Ydre Nørrebro Syd. Området blev udvalgt ”(...) som potentielt kvarterløftområde
fordi det både socialt, fysisk og funktionelt har en række mangler og problemer. Det
er samtidig et kvarter, som rummer potentialer, der gør det velegnet til en
kvarterløftindsats” (Kvarterløft 2009a). Formålet med kvarterløftet var at finde ud af,
49