superkilen_ruc_projkt

Nørrebro Park kvarterløft mener, at Nørrebroerne har en helt bestemt selvforståelse:
”(...) man er noget venstreorienteret, men man er ikke højt på strå, og man er heller
ikke forfængelig. Men man tør godt have en mening (...) i sådan et svagt socialt
område, der er det jo typisk, at de ikke kan tage affære, de skal empowers.
Nørrebroerne har altså en tradition for at tage sagen i egen hånd.” (Langebæk:
13.30).
2.3.2 Nørrebro nu
Udadtil har Nørrebro ændret udtryk. Industrien rykkede væk fra Ydre Nørrebro, de
store produktionsanlæg ændrede funktion og der kom nye erhverv og livsformer ind i
bydelen. Hvor General Motors og
andre funktionsudtømte fabriksgrunde
tidligere lå, er der nu bygget et bredt
spektrum af lejeboliger, andelsboliger
og kollegier. Det er i det hele taget et
område, der huser mange forskellige
måder at leve på, og netop denne
uensartethed er områdets særpræg. I
dag forbinder mange området med
Mjølnerparken, hvor over 90 % af beboerne har anden etnisk oprindelse end dansk.
Selvom en ikke så lille del af ’den spændende mangfoldighed på Nørrebro’ kan
tilskrives disse etniciteter, så opleves det dog alligevel blandt politikere og beboere
som et problem, at mere end halvdelen af beboerne i Mjølnerparken er på
overførselsindkomst, og der er i gennemsnit tre børn pr. lejlighed (Mimersgade
2009a, Københavns Kommune 2009b). Men Nørrebro er også meget mere end
forladte industriområder og såkaldt ’ghettoisering’. Der bor de såkaldte kreative,
48