superkilen_ruc_projkt

og Bisballe, at hensigten med moderne planlægning er at skabe fælles
løsningsopfattelser, og dette skal ske gennem interaktion mellem alle typer af aktører
(Hulgård & Bisballe 2003; 100). Måden at opnå det er ofte præget af normativitet i
forhold til at nå den ’gode samfundsudvikling’. Det er idealet om ’den gode
byudvikling’ samt en større mulighed for netværksdannelser, der er med til at starte
orientering mod værdier og potentialer i det lokale. Man prøver at forstå, hvordan
man i fællesskab, og via en sammentænkning af det sociale og politiske niveau, kan
imødekomme udfordringer i byen. Det er idealer, som sigter mod, at borgere bliver
aktive aktører og partnere, og ikke bare slutbrugere af en på forhånd given proces.
Denne tankegang har blandt andet været med til at bane vejen for
kvarterløftsprojekter med borgerinddragelse som centralt element, som fx. Nørrebro
Park, og viser et forsøg på at ændre den offentlige rolle til ikke at være top-down
orienteret (Hulgård & Bisballe 2003; 97).
2.2.2.3 Social mobilisering nedefra
I kobling mellem den politiske og den sociale sfære, som er en del af den beskrevet
governance tilgang, finder man begrebet social kapital. Social kapital er udviklet af
Robert Putnam, og tager afsæt i et lokalt mikroperspektiv, og hermed i relationen
mellem den sociale og politiske praksis. Gennem begrebet social kapital prøver
Putnam at koble social samvær og handling på mikro-niveau med samfundets makro-
niveau (Hulgård & Bisballe 2007; 104). Det er et fænomen, hvor man begriber den
sammenhæng, der er imellem aktivitet og deltagelse på et lokalt mikro-niveau med en
mere makro-orienteret demokratisk styringskapacitet (Agger 2005; 46). Begrebet er
senere blevet revurderet til også at have et institutionelt sigte med indførsel af
bridging og bonding. Med udvidelsen af begrebet blev social kapital delt op i to, så
det både kunne redegøre for aktørers relationer til hinanden indadtil, og udvikling af
36