superkilen_ruc_projkt
superkilen_ruc_projkt
superkilen_ruc_projkt
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2.3.6 Superkilen<br />
Og vinderen er...<br />
Men det er altså Superkilen, som Partnerskabet i første omgang starter ud med at<br />
finansiere. Superkilen er en betegnelsen for det ’fyrtårnsprojekt’, der skal anlægges<br />
langs strækningen fra cykelstien ved Nørrebrohallen, videre mod Mimersplads og<br />
frem til Tagensvej på Ydre Nørrebro. Visionen for Superkilen er at den skal være<br />
”(...) et nyskabende rum af international kaliber, der kan være til inspiration for<br />
andre byer og kvarterer” (Partnerskabets Styregruppe 2009). Ud af de 100 millioner<br />
kr., som Partnerskabet i alt vil finansiere til de tre indsatsområder, så er der til<br />
udbyggelsen af Superkilen stillet 50 millioner kr. til rådighed.<br />
Det blev besluttet, at Superkilen skulle udformes på baggrund af en<br />
arkitektkonkurrence, og at borgerne skal være med til at udforme<br />
konkurrencematerialet. KUBEN blev det konsulentfirma, der stod for den<br />
borgerinddragende proces, en proces, hvor de foretog en række fokusgruppemøder<br />
fra oktober 2006 til februar 2007 (Mimersgadekvarteret 2007c). Formålet med<br />
borgerinddragelsen var: ”Borgerarbejdsmøder og fokusgruppemøder skal alle bruges<br />
til at give beboerne i kvarteret mulighed for at komme med deres input til<br />
konkurrenceprogrammet, som ligger til grund for arkitektkonkurrencen”. Møderne<br />
var fokusgruppemøder, og blev arrangeret for forskellige segmenter af områdets<br />
beboere: Der var et idéværksted for ældre, et borgerarbejdsmøde, to<br />
fokusgruppemøder for foreninger og interessenter, et møde med arabisk tolk og et<br />
møde med urdu tolkning. Derudover var det sigtet at familier, daginstitutioner/skoler,<br />
personale, forældre, lokale institutioner etc. skulle inddrages. De involverede skulle<br />
idéudvikle ud fra overskrifterne 1) Funktionalitet i byrummet og muligheder for<br />
61