superkilen_ruc_projkt

evæggrund til de erfaringer, som planlægningen af Guggenheim-museet i Bilbao
illustrerede. BIG håber på nogenlunde samme effekt, men pointerer dog, at projektet
er for alle, og at det ikke nødvendigvis kun er sigtet mod bestemte grupper i området.
Man har fra BIGs side håbet på, at de mange forskellige objekter, der er indsamlet fra
de lande, hvorfra der er lokalbeboere repræsenteret, kan være med til at styrke det
lokale ejerskab.
Hvor ovenstående treenighed ser Bilbao-effekt og mulighed for at planlægge sig til
lokalt ejerskab, så frygter borgergruppen modsat, at parken vil blive udsat for
hærværk, og at der ikke er skabt et lokalt ejerskab gennem processen.
Borgerrepræsentanten og den tidl. chef for Nørrebro Park Kvarterløft er inde på, at
lokalt ejerskab er centralt i forhold til, hvordan områdets borgere vil tage i mod
parken og behandle den. Men de er uenige i, at det er ’nok’ med de mange objekter.
Hvis man vil skabe tilhørsforhold, så skulle man have grebet borger- og
brugerinddragelsen anderledes an og den tidligere chef for Nørrebro Park kvarterløft
nævner hertil, at man med fordel skulle have allieret sig med områdets ’storebrødre’,
den lokale autoritet.
Det bemærkelsesværdige i denne proces er, at alle parter mener, at det i sidste ende
vil blive en flot og udfordrende bypark, og de er spændte på modtagelsen af den. Man
kan firkantet sige, at det er den reelle proces og midlerne for at nå det på forhånd
givende mål, som ikke har været hensigsmæssige.
En af grundene til de mange kontroverser har været selve strukturen i netværket
omkring Superkilen. Borgergruppen har fået en fornemmelse af at have større
mulighed for indflydelse, end de reelt har haft, og efterhånden igennem den lange
proces, har de mistet lysten til at deltage aktivt i udarbejdelse af Superkilen.
Borgergruppen har været meget utilfredse med det konceptforslag BIG vandt
104